Fredag

Har lige sendt Min Stærke Nordjyde af sted. Til en hel weekend uden natvækning og morgensur baby. Og er svært misundelig. Prinsen har haft løbende 11-taller hele ugen. Og har derfor været meget vågen og hys i tidsrummet 22-6. Som bonus har bæstet smittet. Mig. Ikke Nordjyden.
Og det er jo ikke fordi jeg ikke selv kan lave aftaler og køre på tur, imens Nordjyden øver med sit band. Der er bare den der sammenhængende søvn uden brat opvågning kl før 6, jeg gerne gad. I en hel weekend. Ja tak.

Vores næste weekend sammen uden planer ligger midt i september. Ikke at det er et problem eller noget jeg klager over. Sådan har det altid været. Derfor skal jeg aldrig have arbejde med fast weekendvagt. Så fungerer vores familie ikke. Overhovedet. Men nogle gange skal man være flexibel. Og prøver virkelig også at være det.
Men ved allerede nu at den weekendvagt der er tildelt mig i september, skal byttes. Og så er det svært ikke at sidde med tårer i øjnkrogen og tænke 'Så, nu starter vi igen...' Og så er det at jeg bliver lidt træt. Og bange for at der ikke er kaffe nok i verden til at rette op på den følelse.
Måske jeg kører til Hørning. Hjem til Min Papa og god kaffe. Og en der har al den tid i verden og som altid vil påstå at der er løsninger på alt. Nogle tager bare længere tid om at indfinde sig. Kan man skynde på en løsning?