Giv mig ro. Nu.

Ser Trinny og Susannah og har forlangt absolut time-out den næste hele time. Kan de forresten bestilles? Kunne ærlig talt fint lige bruge 2 tornadoer til at sige grimme ting om garderobe. Og komme med nye pæne ting. I størrelser der passer.

Tidlig morgenlykke

Har sovet en helt halv time i ske med Prinsen. Det sker ellers aldrig. Heller ikke da han var lillebitte og træt hele tiden. Men da han skreg på flaske kl 6:30 tog jeg alligevel chancen og puttede ham ind under min dyne. Og efter små hvin og prik i øjne, snorkede han med de små arme i fast tag om både mine krøller og fingre. Og jeg turde næsten ikke trække vejret af skræk for at ødelægge det hele. Og jeg ved godt at mødre der har ammet længe og i søvne og nu ikke kan få afkom ud af sengen, ikke helt forstår lykken. Men. Min baby har aldrig villet sove sammen med mig. Og da slet ikke hud-mod-hud. Er ret sikker på at i morges var vores første symbiose-moment i den kategori.

Min onsdag bliver god. Også selvom foråret igen har forladt mig lidt.

Forår

Ahh det dufter af forår. Har gået lang overskudstur med Prinsen, der dog gav op på halvvejen - og har snorket lige siden. Og der i morgendisen langs Langsøen, hvor alt kun eksisterer i grå og grønne nuancer, syntes jeg igen at det her barsel er ok. Og dejligt. Og jeg fik en fornemmelse af, at alt nok skal kunne lade sig gøre. Både de helt vilde drømme, der stadig ledes efter løsning på, og de mere jordnære, hvor løsning er lige til og ligger klar til brug. Faktisk sprudlede jeg af så meget forårsstemning, at jeg undres over hvorfor Baresso ikke havde fundet cafésæt frem til lækrog med solskin. Barista bag disken var dog ikke i helt samme friske stemning, og manglede muligvis også både humor og god hårdag. Men min ice blend var stadig god. Og kold. Men nu er det forår. Punktum.

jeg-går-til-mo-to-rik

Min Lillesøs kan lave test, der fortæller om Prinsen er motorisk alderssvarende. Ved godt at han selv er ret ligeglad. Og bare glad hopper derudaf med med høje hvin og savl alle vegne. Men mit konkurrencegen og jeg syntes det er spændende. Ikke på den frygtelige realiser-mine-drømme-for-mig-mor-måden. Mere på jeg-syntes-du-er-verdens-dygtigste-baby-måden. For jeg kan jo godt se at han er ok langt. Og er overhovedet ikke bekymret for hverken underudvikling eller at han aldrig kommer til at gå. Er måske mere bekymret for interiøret på matriklen, da 8 måneders baby er begyndt at hive sig op af alt. Deriblandt mine strikkede strømpefødder, der oftest resultere i tilbagefald på blerøv med sok i de fedtede babyhænder. Men han er stædig, og lige meget hvor stramme mine jeans er, kan han borer skarpe babyklør i og rejse sig. Og når vi går rundt på bare fødder og fast greb i mine fingre, styrter han skræmmende målbevidst imod alt det jeg har svoret aldrig at fjerne fra gulv, bare fordi der er flyttet baby ind. Shit. Overvejer kraftigt holdningsændring. Og mine store keramik vaser krydser striber for at jeg når det i tide.

Men på torsdag skal vi nippe tapas og teste baby. Og jeg må gerne lokke med både iPad og andet. Bare ikke hænder. Så vi øver. Fra nu af. På den ikke-skingrende-gale-mor-måde. Og Prins Arthur elsker sin Moster Karen. Og han glæder sig til at blive prikket og løftet og vendt og drejet og kastet og rost. Og til at pille i alle fritgående ledninger. Torsdag kan bare komme an.

Tænder igen - igen - igen...

Lørdag formiddag. Nordjyden er kørt af sted for at sælge huse, Prinsen snorker i vognen og jeg sipper kaffe og lytter til kloge mennesker i Mads og Monopolet. Og strikker. Og hyggeblogger.

I aften står den på fantastisk 30 års fødselsdag, og jeg har fundet lækker lækker yndlings kjole frem og overvejer sågar stilletter. Og glæder mig. Til cosmopolitans og godt selskab. Og ammehjerne har husket gave, og muligvis også tjek på nylonstrømper uden huller.
Nordjyden frygter til gengæld alenefar tilværelse hele aftenen med Prins, der stadig har selskab af Den Onde Tandalf. Der ikke lader sig skræmme af hverken salte tåre eller flydende panodil. Brugt hele aften på at vugge grædende baby. Med tårer ned af kinderne. På os begge. Og jeg syntes at det er hårdt 3. uge i træk. Og Prinsen er heller ikke fan. Overhovedet. Og jeg håber at han vil vugge og ae mig med lige så meget tålmodighed og kærlighed, når jeg engang bliver gammel. Så lover jeg til gengæld ikke at rive i hår og prikke i øjne.

Kunsten at forstå et nej

Hørt ude fra køkkenet:

-Nej du må ikke spise orkideen. Det er mors.

-Nej...

-Nej både mor og blomsten bliver ked af det.

-Nej..!

-Ne... Smager den godt?

Schhh! Jeg koncentrerer mig.

Er lige optaget. Har fundet virkelig praktisk app til iPad. Således at lovet -  og typisk overambisiøs - film om DM 2012 kan blive færdig. Har faktisk heller ikke tid til at være nogens mor. Problematisk når man er på barsel. Og det er ens eneste rigtige funktion.
Må jeres torsdag blive med fest og farver.

Nogen der kender nem app, der kan redigere i lydklip?

Stop så, sagde den trætte mor - med bidemærker

Ok, Tandalf. Så må du gerne skride hen til en anden baby lidt. Vi behøver virkelig ikke flere tænder foreløbigt. Er faktisk helt fint med alle her i huset, hvis Prinsen ikke har fuldt tandsæt inden han fylder 1 år. Gør det også både besværligt og farligt, at han er i stand til at bide grøntsagsstave over i uforsvarligt store stykker i forhold til svælg-størrelse.

Tænder - igen

Denne fine blå node-ske fra Musica-stellet fungerer virkelig dårligt som dens tiltænkte funktion - ske. Men som tyggegnavesavl-skovl brillerer den. Og var absolutte sidste mulighed jeg havde for at beskæftige Prins Arthur længe nok til at jeg kunne styrte ud til brødrister. Og riste 2 forbudte hvide boller. Nåede præcis at lukke køleskab inden skrig og alarmkald startede igen. Så mig løbende af sted balancerende med lun frokost og kold cola tilbage igen. Fik allernådigst lov til at spise i fred, siddende i skrædderstilling på gulvet med Prinsen på skødet. Igen med blå ske i de små fedtede hænder. Og fægtende arme.

Det er hårdt at være baby her i huset. Især når man vælger kun at sove meget kort middagslur og derfor er vågen igen kl 10. Og ikke kl 11 eller 12. Er faktisk også ret svært at være nogens mor. Og endnu svære at få kaffeniveauet banket i top. Og når man er mor-pylret baby der samtidig konstant får nye tænder, er livet hårdt. Og så må man gerne få både frugtyoghurt og køle-mariehøne serveret. Især hvis jeg så må tisse alene.

Ahhh vinmenuen er genvalgt.

Min Stærke Nordjyde havde fødselsdag i går. Og jeg havde sikret pasning af Prins Arthur og inviteret på Gastronomisk Institut. Så imens Yndlings Marie øvede sig i kunsten at pacificere Træt Baby, fik vi præsenteret syndig lækker 3 retters med endnu mere syndig vinmenu. Halleluja. Var faktisk så godt, at jeg havde seriøse problemer undervejs med helt at administrere så meget vin. Har trods alt være både gravid, ammet og har omgangskreds der ikke bunder procenter så ofte længere. Altså var jeg hende der skulle koncentrere sig for at gå pænt - og lige - i stiletter til toilettet. Blære bliver nemlig hverken større eller mere tolerant af at føde. Desværre.
Men havde virkelig skøn aften. Bare os to. Uden at skulle samle ting op fra gulvet og uden at skulle mase egen mad til ukendelighed, så Baby Med Få Tænder kan smage.
Det skal vi igen. Snart. Håber jeg.

Og ingen af os har sovet ordentligt. Krop har fordøjet. Både foie gras og vin. Herligt. 

Han sov da igennem - gjorde han ikk?!

Sådan! Efter at have ageret selskabsbaby og udvist frygtløshed overfor både skrig, flyvende bamser og ae ae på hovedet, snorkede Prinsen sig igennem hele natten fra 20:30 til 5:30 uden flaske-optankning. Det var åbenbart hårdt at være på Bondegårds visit hos Helle og underholde både Villum og Oda, der begejstret både flettede fingre, prikkede og nulrede næse med Prins Arthur.

Troede jeg.

Er åbenbart så træt, at jeg ikke hørte sultskrig kl 23, som Nordjyden var så galant at slukke med flaske for mig. Var ellers vældig godt tilfreds med både egen og Prinsens indsats hele natten igennem. Hver gang han klynkede - og jeg kom hoppende med briller og krøller i afro-style. Så sov han. Hurtig retræte til lun seng og dybe snork, og taknemmelighed over sovende baby.
Så da jeg proklamerede at vores baby havde sovet igennem, kiggede Søvnig Nordjyde bare på mig. Og konkluderede at jeg sover ret tungt til tider.
Men så er jeg i stedet lykkelig over at have heroisk mand, der kommer styrtende til akut-kald fra tremmeseng, når Ulla og jeg er gået i søvnkoma.

Hvis nu

Hypotetisk spørgsmål:

Det diskuteres om sådan et billede her kunne bruges til ansøgning af job, der ønsker 'ud af boksen'- tænkning (ikke til mig - jeg er stadig på dejlig barsel). 

Har jo udpræget konkurrencegen, og insisterer derfor på at jeg har ret. 

Har jeg det?

 

Hvordan natten kan være både easy peasy og et sandt helvede

- afhængig af graden af overskud på søvn- og tolerance kontoen.

Den-snupper-jeg-lige-i-et-snuptag-natten:
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGGnægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG
Mig: vugge vugge hoppe hoppe nynnesang bevare ro vuggevugge
Prins Arthur:SKriggg..zzzzzzzz

Inde i seng ved Nordjyden igen
Nordjyde: Krise..?
Mig: Ikke mere end at det kan klares.
Færdig - overskud - at sove videre.

Din-lille-uoverskuelige-satan-sov-så-natten:
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGG nægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG
Mig: anstrengtvuggehoppe hvæsesangfuck SOV NUnynnehoppe ingen bevarelse af ro DET ER NAT!
Prins Arthur: SKIRGGGGGGGGGGGnægtesamarbejde ARGGGGGHMMMUFF ikkeflaske SKRIGG riveihår SKriggg......zzzzzzz

Inde i seng ved Nordjyde igen:
Nordjyden...?....
Mig: Han er DIN næste gang
Rulle om på siden - træt - nyt liv - mere kaffe.

Tak

Så starter tiden igen, hvor vi forsøger at kombinere baby-og-band. Og hvor der skal findes babypassere til søndage den næste måned. Ikke-spillende Bedsteforældre helt tæt på kunne godt ønskes. Heldigvis har vi gode mennesker omkring os, men nogle gange kan jeg godt høre imaginære suk i den anden ende af sms'en når der sendes 'Vil I lege med Arthur' af sted. Muligvis fordi det stadig kommer bag på mig, at det allerede er nu og i weekenden. Ammehjernen eksisterer stadig. Meget.
Og det er heller ikke sådan, at han bliver sendt rundt mellem forskellige ukendte mennesker hele tiden. Ingen grund til at kontakte hverken Kaare Sand eller sociale myndigheder. Og ved at hans dag bliver en lille fest, når han er ude og føjte. Det er mere planlægningen i det, som nager mig. Og fordi det kan være svært præcist at forklare, hvor meget det betyder for os, at andre vil hjælpe.
For det er en kæmpe hjælp. Virkelig.
En af dem Arthur oftest leger med, er Joey. Og de er altså ret lækre sammen.
Tak.

Rigtige mænd i mit hus, tak.

Har snakket jobsøgning og annoncer med Min Stærke Nordjyde. Fordi det er noget han ved noget om. Og har en mening om. Og som han sad der med hænderne foldet bag nakken, godt tilbagelænet og med opsmøget skjorteærmer, blev han lige 30 procent mere klog og mandig og hot og min. Og hvor er jeg heldig at have en partner in crime, der er mand nok til at sige når mine indfald mere er dårlige påfund end geniale ideer. Og i går sad han der og var lækker og slyngede om sig med ord som 'business minded' og 'værdiskabende' og jeg følte mig både belært og klogere bagefter.
Og forelsket.
Jeg er nemt købt når rigtige mænd folder sig ud og viser vigtig viden.
Til forskel fra mænd der spytter om sig med ligegyldig info. Kæmpe turn off.

Hår

Prins Arthur har ædt halvdelen af min knold. Ærlig talt svært at fiske så mange hår ud af gabet på 7 måneders baby med tænder og fedtede fingre...

Svømmehud på baby

Når man bor i by med søer overalt, kan jeg lide tanken om, at Prinsen kan svømme i land selv. For bliver hans teenager år bare halvt så farverige som Min Lillesøs' og mine, får han brug for det. Det ved jeg bare.
Derfor skal Prinsen og jeg til babysvømning i dag. Med Joey og Camilla-Mor. Har nervøse trækninger allerede. Prinsen er af en enten-eller-støbning, og jeg krydser fingre for at svømmehal er en af de ting der falder i god jord. Alt andet er både synd (for ham, mest) og uoverskueligt (for mig, kun).
Har sikret at jeg kan skrues ned i egen badedragt og Prins Arthur låner badeble af Joey. Tjek. Er faktisk klar. Og det er først kl 15:30.

7 måneder - nu i sort/hvid

Har taget månedsbilleder af Prinsen. Egentligt ville jeg have lavet dem på en helt anden og mere spændende måde. Men var i så meget chok over at være blevet nogens mor, at jeg ikke kunne tænkte kreativt nok dengang. Og de skal jo ligesom være ens. Havde jeg drømt om. Noget med idyl og lammeskind. Skete ikke. Overhovedet.

Men nu er han blevet så stor, at han fint interagerer og syntes det hele er en fest. De er stadig ikke hverken ens, eller som jeg havde drømt om. Men er ikke fotograf. Eller AD'er med vilde værktøjer.

 

Kan nu stadig godt lide ham. Både i sort/hvid og levende live.



 

 

Store gab på en onsdag

'SOV SÅ for Satan i helvede. Det er NAT. %&""#¤"&/(&krafthelvede%#"##lort/¤#/"&"!/#)=¤=fuck%)%¤(&"/"#"!""@....argh'

Sådan råbte jeg ikke i nat. Jeg gjorde det ikke. Men jeg tænkte det. Meget. Virkelig virkelig meget. For Prins Arthur afholdte skrige-fest. I tidsrummet 00:30 og 4:00. Og hele huset var inviteret til en art gætteleg, det starter med sætningen 'babyen vil ____'. Og så er det bare at lede og gætte. Og det var vi råbende dårlig til. Og når babyen hverken er sulten, klam i bleen eller er bange, så er alle mine gæt brugt. Mere kan jeg ikke administrere på det tidspunkt. Og det plejer også at være rigeligt til at varetage nattevagt af Prinsen. Så meget mere frustrerende var at vandre rundt med skrigende baby i flitsbue-style, der hverken ville holdes om eller ligge selv. Og da bestemt ikke sove med hverken kæle-ælling eller sove-ugle.

Når han bliver 17 og kommer hjem fra fest sent. Så kommer jeg ind og hopper i hans seng. Og skriger. Og hiver i hår og prikker i øjne. Og insisterer på at høre alt om festen. Muligvis udklædt i kæmpe-ælling kostume.
Alt det sang jeg for ham i nat. På melodi 'solen er så rød mor'. Sådan en mor er jeg nemlig...

Hej tirsdag. Skal vi være venner?

Har nu nået at

- vaske hele køkkenet af i klor. Tager ingen chancer.
- vaske hele sofaen. En baby har overraskende lang rækkevidde når den virkelig anstrenger sig.
- støvsuge OG vaske gulve. I hele hytten. Meget nødvendigt.
- spise tarvelig fastelavnsbolle fra Føtex. Køber kun dem fra bageren fra nu af.
- beholde førnævnte tarvelig bolle i maven.
- ligge på sofa - uden puder - og lytte til Min Stærke Nordjyde, der har arbejdet hjemmefra. Og hemmeligt nydt at Ejendomsmæglere ikke er for fine til at rykke kontoret hjem i sofa.
- krydset fingre for at vi alle er færdig med det der omgangssyge-halløj.Orker virkelig ikke at vaske mere. Overhovedet. Nogensinde igen.
- sendt alt for mange sms'er til 1212 og Danmarks Indsamlingen. Vil gerne vinde noget. Og støtte selvfølgelig.


- har ikke endnu nået at spritte wc af. Men har mere klor. Og er klar til at rykke ind over nye grænser anytime. Skal bare lige først afprøve om ny sart mave kan tåle kaffe.

Man skal være 3 om en baby

Jeg er faktisk i tvivl om, hvordan vi havde klaret natten mellem lørdag og søndag, hvis ikke Min Lillesøs havde været her.
Lørdag middag kick startede Min Stærke Nordjyde 1½ døgns omgangssyge-mareridt. Jesus altså. Og indrømmet. Til at starte med var jeg sikker på, at det var noget, som kun ville gå ud over ham. 6 timer senere sad jeg så med lille Prins, der hverken ville sove eller spise. Men som pludselig sendte kaskade af opkast ud over alt. I store lårfede stråler. Og Min Lillesøs fik ham, i strakt arm, transporteret ud på pusleplads. Og der sad han så. Med tårer i øjnene, smurt fuldstændig ind i orange masse og hiksede og kiggede forskrækket på os. Ærlig talt ikke fair at babyer skal blive så dårlige. Og han pev og ville holdes om. Og jeg ville rigtig gerne give kærlighed - når han liiiige havde fået ny og ren body.

Men så ved man godt hvad der venter.
Lidt efter måtte jeg løbe force majeure mod wc kumme med hoved forrest. Og der var jeg at finde de næste 24 timer. Og så er det altså svært at passe baby samtidig. Især når den skal holdes lodret for ikke at blive kvalt i eget opkast.
Så Min Lillesøs sad det meste af natten med Prinsen savlende ind til sig. Uden at blinke eller med antydning af irritation. Bare ren kærlighed og overskud. Jeg udstyrede hende med bunker af stofbleer og så smed hun mig ellers i seng. Hvilket i praksis betød at jeg nu løb på strækningen seng-wc i stedet for sofa-wc. Og jeg fik hurtigt genopfrisket hvordan de 8 måneder med Prinsen-in-the-making havde været. Og har konkluderet at vi ikke skal overveje en 2'er førend Prinsen er nogenlunde selvkørende. Alt andet er uoverskueligt. Var overhovedet ikke klar til at være nogens mor. Nordjyden blev heldigvis frisk nok til at lave baby-vagtskifte i de tidlige morgentimer, så Min Lillesøs ikke skulle sidde hele natten.
Til gengæld skaffede hun morgenmad, som jeg efterfølgende kastede op igen. Og Nordjyden forsøgte pænt at forklare, at jeg ikke var i stand til at gennemføre stor nytårskoncert om 2 timer. Imens jeg - med hoved i wc-kumme - insisterede på at jeg 'bare lige skulle have lidt tid....' Det skulle jeg også. Sådan rundt regnet 12 timer mere. Og sådan skete det at jeg tilbragte hele søndag i tæt symbiose med wc, i mens Nordjyden passede sløj og pylret Prins og vaskede og vaskede og vaskede tøj, stofbleer, viskestykker og alt anden som ikke undslap berøring med gylp (Prinsens), opkast (Nordjydens, Prinsens, mit) og lortebleer (Prinsens).
Og nu sover Prinsen og jeg sidder i stue, der på 1 døgn har taget forvandling fra almindeligt kaos til uoverskueligt rum med semi-svag lugt af syg og alt alt alt for mange glas, brugte stofbleer, vasketøj, tallerkner med rester og gylpede bodyer.

Hvem ringer man egentligt til, når alt det her skal væk? ISS?

Jeans, der har boet bagerst i skabet. Jeg har savnet jer mere end I kan forestille jer.

KOM og ROS MIG!
Nordjyden døde muligvis lille bitte smule af skræk, da jeg med fuld begejstring fik råbt ordre til ham. Fra anden ende af huset. Men. Jeans der passede Krop-før-Prinsen kan lukkes. Helt. Og passer. Ikke på den stramme 'hvis jeg ikke trækker vejret'-måden. De passer simpelthen igen. Uden men'er eller hvis'er.
Vildt.