Forpligtelser forpligter

Er lige helt nede og vende.
Dårlig dag i går startede med at Laila på gps'en åbnebart også havde ekstrem dårlig dag. Og nægtede at finde helt simpel adresse i Lystrup. Derfor kom min lille pinke alto 28 minutter for sent til Bil-Spa med damprens og højtryksspuling. Og jeg kommer aldrig for sent. Aldrig. Kunne derfor tude, da jeg endelig ankom til mit destinationspunkt. Undgik det dog, og fik afleveret Lynet til velfortjent wellness. Og heldigvis var det vældig flink araber, der havde stedet og fik den shinet op trods tidspres. Tænkte herefter at et solidt overtræk i IKEA bagefter kunne fjerne skammen over ikke at kunne finde vej, hvorefter jeg kører direkte ind i rundkørsel hvor stor sort BMW kommer tordende og dyttende og syntes jeg er sindssygt meget i vejen. Ankommer derfor til IKEA med mascara ned ad kinderne og endnu mere træng til gratis kaffe og ting med svenske navne.
Og da jeg bliver lidt for begejstret i nips afdelingen, kommer jeg derfor også for sent til frokostaftale med Min Mutti og Lillesøs, da Laila gerne vil lede mig ned gennem Aarhus midtby og lige i favnen på kø og myldretid.

Da jeg kom hjem med dejlig frisk Prins, løber jeg hurtigt ud i bil efter IKEA-godter og glider på vejen i vandpyt og sender mit bækken retur til smertehelvede. Jamen så skyd mig dog.
Og da Min Stærke Og Fornuftige Nordjyde senere på aftenen kom med så gode og grundige argumenter om at man ikke kan leve på en SU, at selv mit lillebitte naive jeg ikke kunne misforstå det, krøllede jeg mig sammen. I babydyne og stærke arme. Og med bækken der forhindre mig i at gå ordentlige og løfte på Prinsen.

Shit altså. Jeg gider faktisk ikke det her voksen-liv. Hvor er vejen til Ønskeøen?

Kom frisk

Har bryllupsdag. 

Og billedespammer lidt mere. For har faktisk travlt. Nogen stod nemlig meget tidligt op. Og så var det at jeg havde stort behov for at sove igen. Uden alarm sat til. Og skal nå frisør. Og skal hente nem og medgørlig baby og nå ud til Min Lillesøs og klappe, når hun skal modtage sin autorisation. Og skal også lige pakke til hel dag på farten med 1 årig. Og i bad.

1-2-3 go!

Bryllupsdag. For 2. gang

I morgen er det 2 år siden Min Stærke Nordjyde og jeg sagde ja til 'for evigt og altid og i medgang og modgang altid'.

2 virkelig gode veninder skal giftes i løbet af de næste par måneder. Vores Amalié starter ballet om  12 dage. Og det bliver et orgie af pink, tyl og asti. Og hun har nerver af iskoldt stål og har arrangeret havebryllup. Med udendørsvielse und alles. Lørdagen inden Nordjydens og mit bryllup var der skybrud. Sådan virkelig. Med gigantiske vandstråler og mørk mørk himmel. Og jeg sad i panoramavindue i stue og messede 'det er ok hvis det også sker på lørdag' uendeligt mange gange. Vores bryllup var nemlig også Fest I Haven. Med telt under Det Store Piletræ og lanterner i træerne. Lørdagen efter var der vindstille og 23 grader. Tak. Selvom Min Papa havde både evakueringsplaner for skybrud, tsunami, orkan og andet, er jeg taknemmelig for at der ikke blev brug for det. Overhovedet.
Derfor ved jeg også hvor mange gange en brud-to-be kan nå at tjekke byvejr. Og på selve dagen ignorere store skyer 'fordi de har lovet tørvejr'. Og jeg lukker øjnene og messer 'solskin' og håbe at Vores Amalié og Hendes Simon får en ligeså fantastisk dag som Nordjyden og jeg havde.

Vi havde oprindeligt booket lokaler på Golfklub og havde betale en del til det. Hvorefter vi 2 måneder før dagen, kiggede hinanden dybt i øjnene og flyttede hele festen hjem i Min Mutti og Papas have. Verdens bedste beslutning. Vi var ved at blive kvalt i 'standard' og 'blomster opsats og matchende farver'. Faktisk ville vi bare have masser af glade gæster, asti, god kage, asti, fest hele natten og mere asti. Og det fik vi.

Her er billedspam fra dagen.

Foto fra fotografen. Taget på gård overfor Mutti og Papas have

 

Min Lillesøs, Vores Amalié og mig

Min Papa

Min Mormor, Prinsens Oldemor.

Fredag

Har lige sendt Min Stærke Nordjyde af sted. Til en hel weekend uden natvækning og morgensur baby. Og er svært misundelig. Prinsen har haft løbende 11-taller hele ugen. Og har derfor været meget vågen og hys i tidsrummet 22-6. Som bonus har bæstet smittet. Mig. Ikke Nordjyden.
Og det er jo ikke fordi jeg ikke selv kan lave aftaler og køre på tur, imens Nordjyden øver med sit band. Der er bare den der sammenhængende søvn uden brat opvågning kl før 6, jeg gerne gad. I en hel weekend. Ja tak.

Vores næste weekend sammen uden planer ligger midt i september. Ikke at det er et problem eller noget jeg klager over. Sådan har det altid været. Derfor skal jeg aldrig have arbejde med fast weekendvagt. Så fungerer vores familie ikke. Overhovedet. Men nogle gange skal man være flexibel. Og prøver virkelig også at være det.
Men ved allerede nu at den weekendvagt der er tildelt mig i september, skal byttes. Og så er det svært ikke at sidde med tårer i øjnkrogen og tænke 'Så, nu starter vi igen...' Og så er det at jeg bliver lidt træt. Og bange for at der ikke er kaffe nok i verden til at rette op på den følelse.
Måske jeg kører til Hørning. Hjem til Min Papa og god kaffe. Og en der har al den tid i verden og som altid vil påstå at der er løsninger på alt. Nogle tager bare længere tid om at indfinde sig. Kan man skynde på en løsning?

Er det kun mig, der her sker for? Tit. Alt for tit.

Mig: Hej. Jeg ringede i går angående 7000kr der er sat forkert ind. De skal overføres til en anden konto end den jeg fik oplyst. Og de er ikke kommet tilbage. Hvad gør jeg nu?
I den anden ende: Altså du har overført 7000 kr til Ribhouse konto og skal have dem tilbage?
Mig: Nej, de er til dagplejen. Men er overført forkert.
I.d.a.e: Til Ribhouse?
Mig: Nej til en konto der åbenbart stadig eksistere. Og nu har de fået de penge dagplejen skulle have. Kan vi ikke få de tilbage igen?
.... Har jeg ikke ringet til Handelsbanken?
I.d.a.e: Det her er Ribhouse. I Silkeborg.
Mig: Fuck. Så forstår jeg godt at du ikke fatter noget som helst af det jeg lirer af. Undskyld.
Ribhouse: Ja jeg vil frygtelig gerne hjælpe, men prøv lige et andet nummer først. Du kan altid ringe tilbage, så guider jeg dig.
Mig: Tak....(pispispispispispisPIS)




Mig: Hej må jeg snakke med Lisbeht?
I den anden ende: ?...jah...
Mig: Hej Lisbeht, det er mig, Lone. Hende der har boet inde ved siden af. Joan og Niels' datter.
Lisbeht: Ja?... Altså. Jeg er faktisk ikke med...
Mig: Inde i nummer 8. Bor du ikke på Risvangen 6?
Lisbeth: Nej...
Mig: Ok forkert nummer. Jeg prøver noget andet...
Lisbeth:...lyder som god plan

Nogle dage starter tidligere end andre

Nogen stod op kl 5 i dag. Faktisk kl 4, men der smed Ulla altså ret bestemt vandflaske ned i tremmeseng. Med vågen og sulten baby.
Kl. 5:30 stod jeg således og kogte grød til meget sulten Prins. Der derefter indtog 3 skefulde og forlangte alene tid i vognen. Kl. 6 præcist snorkede vognen og alarm var helt stille.
Og jeg var vågen.

Græs til hele familien

Har fået mandeinfluenza. Af Prinsen. Der igen har fået den i dagplejen.
Ikke at det har forhindret mig i at sippe ½ flaske hvidvin, hvilket udgjorde fint selskab til de kodimagnyler jeg har slugt. Er nu derfor også ret ristet og meget klar til at kravle i seng.
I morgen er der 'familie på græs' på Himmelbjerget. Med picnic und alles. Har pakket vattæppe med banangylp (hvem er det der glemmer at vaske den slags?) og rigeligt med Marie-Kiks. Og bander højlydt over at termoflaske lige nu overnatter hos Min Lillesøs, der sveder over Bachelor-forsvar og derfor ikke skal græsse med os andre. Og som derfor nu indirekte er skyld i, at jeg ikke kan få varm kaffe hele dagen i morgen. Næsten ubærligt. Forstiller mig dog at Min Papa medbringer nok til 2. Nægter at tro at han klarer en hel dag uden. Ellers har han i hvert fald researchet sig frem til mulige steder med udskænkning af skoldhed stort sort kaffe. Det er mit sidste håb. Ved at Prinsens flasker ikke kan holde på varme væsker. Efter utallige uheld med lækager i pæn lædertaske, fordi man ville være smart og have præ-varmet den hjemmefra til ventetid hos lægen.

Ses på den anden side.

Fredagssang

Før man fik børn var det ikke morgen før efter sex.
Efter man fik børn er det ikke morgen før efter seks.
......
Og det ene udelukker det andet på den irrevasible måde.

Her er en fredagssang.
Hejhej.

Amning. Hvordan det slet ikke var mig da det kom til stykket.

Før jeg fik Prins Arthur var jeg helt sikker på, at der det amning, det lige var mig. Faktisk mente jeg at det for enhver pris skulle lykkedes. At jeg ingen blufærdighed ville have over det, og at jeg ville elske det.
Da Prinsen så kom, kunne jeg slet slet ikke have at han skulle ligge der.
Jeg var helt slået ud af hvor lang tid sådan en amning tog. Jeg fik kæmpe lækkende bryster og var konstant klistret ind i mælk. Han ville ikke tage ordentligt ved og det hele var ret besværligt. Og overhovedet ikke mig.
Jeg holdt ud i en hel måned og fik derefter en glad flaskebaby, der i bytte også fik en glad flaskemor. Og flaskefar.

Men hvis jeg havde været all in på amning, og havde følt mig helt tryg ved konceptet, så havde jeg åbenbart været både frastødende og dybt krænkende overfor andres blufærdighed. Og fra nu af må Café-ejere afvise mig, hvis jeg næste gang vil give amning en chance. Seriøst. De må ikke afvise tøser der flasher g-streng eller hele og halve kavalergange. Eller dem der mener at mini hotpants er ok beklædning i offentligheden. Men en mor der diskret ammer under stofble, dét er for meget. Uden at være sådan én der brænder BH'er og sidder i rundkreds med fletninger, vil jeg mene at amning er det mest naturlige, og jeg ville aldrig drømme om at blive frastødt over det. Måske mere misundelig over at nogle faktisk kan gøre det, også derude i offentligheden.
(Dejligste Line har engang åbnet døren for Jehovas Vidner - ammende. Er det ikke dejligt befriende?)

Jamen, hvordan fik dem, der er så meget imod amning, selv mad da de var bittesmå?

Hvis du gerne diskret vil amme sammen med en hel masse andre, så tjek det her ud. Det gad jeg gerne, hvis jeg var i nærheden. Er sikker på at der også er kaffe.
Og inde hos Lortemor er der også dejlig meget gang i diskussionen.
Bare hvis I har tid, sådan en lidt grå tirsdag.

Tid kun til mig. Hvordan var det nu lige det var.

Nå. Nu er Prinsen startet lige så langsomt i dagpleje. Og det går fint. Han er ret frygtløs og kravler galoperende direkte ind i midten af al kaos. Han skal nok klare sig.
Derfor står der nu et par helt blanke timer til mig. For første gang i virkelig lang tid. Og jeg havde planer om ren afslapning, færdiggørelse af vilde og ambitiøse projekter. Måske også læse en bog. I stedet er jeg blevet virkelig rastløs. Og har fuldstændig glemt hvordan det er at have god tid til at drikke varm kaffe. Uden at babyalarm eksploderer i røde streger og sos-lyde. Og at et bad gerne må tage mere end 4 minutter. Og at det er ok bare lige at sidde helt stille og stirre ind i en væg.

Her er også så stille.

....det er faktisk meget rart. Bare lidt. Det er vel ok? Ikk?!

Have haves 2.0

Har tæsket ukrudt i alt for stort bed i dag. Og fyldt det med stauder.
Og så har jeg øvet mig i nye funktioner på kamera. Derfor er der også en del som ikke lykkedes. Og som ikke er uploaded. Lover at øve mere til næste gang...er trods alt 900 m2 at lege på.

Det er de store dilemmaer der kæmpes med når sommeren rammer

Det er sjovt, det her med standpunkter. Jeg har for eksempel altid påstået at man aldrig bliver for tyk til bikini. Eller at den altid vil passe lige meget om man tager 10 eller 30 kg på. Lidt ligesom sko.
Nu er jeg i midlertid nød til at ændre dette. I hvert fald lidt. Jeg er nemlig vokset ud af min. Eller ind af den? Den er i hvert fald for stor. Ikke forstået sådan at jeg nu har ribben så fremtrædne at det ligner spiseforstyrrelse eller noget bare lidt i retning derhen af. Det er bare som om en noget bredere og større numse har boet i bikinitrusse sidste år. Og nu er der dømt hængerøv i storblomstrede mini-trusse over hele linjen.
Det er jo både godt og skidt. Virkelig godt, fordi der jo helst skulle være forskel på om man vejer 56 eller over 79 kg (lige dér stoppede jeg med at bestige vægten), og ret skidt fordi jeg hader at shoppe bikini. Virkelig meget. Og både mine dagpenge og min bank i al almindelighed vil nok også mene at det er ret skidt.

Er badedragt godt? Den kan vel også stramme lidt op på ... det hele...?

Dagpleje og hvordan det kan være rigtig fint at en baby ved at man kommer tilbage

Jeg overlevede Store Legedag. Uden mén eller andre skader. Postgravide krop med defekt bækken opførte sig eksemplarisk. 

Har derfor været i stand til at opleve Prinsens første dag i dagpleje uden hverken at halte eller lyde som 100 årig hver gang der løftes på 10 kg baby. 

Og hold nu op han er sej til det dagpleje. Så kan det godt være at der er Det-eneste-rigtigt-er-at-leve-i-tæt-synbiose-hele-tiden-med-sin-baby-mødre der har ment, at vi har været både egoistiske og dybt uansvarlige, når vi har efterladt afkom hos virkelig gode babysittere. Men. Han ved at jeg kommer tilbage. For det har jeg gjort før. Og han er vant til at stole på andre end bare mig og Nordjyden. Og det er altså virkelig en fordel når man pludselig er lille baby, der kun kan rumpe sig frem i verden. I dagpleje med børn der kan ret avancerede moves såsom gå, kravle på borde, kravle ned igen og andre vilde ting.

Jeg følger direkte i Min egen Muttis fodspor og har startet tradition med 'første - dag' billeder.

Første dag i dagpleje-billede

Og her er billeder fra Store Legedag med Prinsen på græs og som ret vild dreng, der elsker Vesterhavet. En ble kan - til orientering - suge ret meget saltvand.

Læser info

Har fjernet google+ svar-muligheden. Undskyld, men vi blev aldrig rigtig gode venner. Og det var svært at samarbejde med den. Meget faktisk. Håber I stadig vil lege med i kommentarfeltet alligevel. Jeg sætter pris på hver og en.

Kys

Store Legedag - med den sporty del af min nye familie

I Nordjydens familie har man Store Legedag her første weekend i juni. Første gang jeg var med, mødte jeg op i ret god form og med masser af tro på egne evner udi den klassiske disciplin Rundbold. Var faktisk virklig sej til det i hele folkeren og især i gymnasiet. Derfor kom det også ret meget bag på mig, da jeg næste morgen vågnede op med en krop som en 100 årig. Og skulle have hjælp til at komme både ind og ud af bilen. Og til at gå. Og alt andet. Faktisk gjorde det nas i en hel uge bagefter  når jeg skulle sætte mig ned...

I Nordjydens familie er man nemlig også i ret god form. Og klæder om. Både beklædning og sko, når der skal dystes. Har dem endda mistænkt for at træne i ugerne op til. Og til at varme op. Ret stort chok for mig, der stod i flipflops og små shorts. Og ponymanken sluppet helt fri med Medusa-krøller hoppende til alle sider.

Så nu sidder jeg med bækken der pt diskuterer med vågent vinderinstinkt om, hvorledes det kan være ansvarligt at lade mig være med.

Bækkenet har følgende argumenter i mod: Dårlig form. Ingen muskler. Og bestemt ingen tegn på, at det indenfor de næste 6 timer bliver markant bedre.
Vinderinstinkt har derimod følgende argumenter for: Vind vind vind vind. Aldrig vise svaghed. Det er bare et børnespil, ingen problemer der. Bare derudaf og op og hop.

Tænker at jeg allerede nu burde bestille tid hos Min Lillesøs til bækken-udretning og almen muskel-pleje på mandag. Her.