Nytår - nu med baby

Hov - så forsvandt tiden sørme. Hurtigt og dejligt. Og i masser af godt selskab.
Nordjyden har haft fri, hvilket ikke er sket siden 14 dages barsel. Og Prinsen har kigget med både forvirring og glæde på ham hver dag. Og jeg tænker at en baby på 6 måneder sagtens kan forstå, at vi pludselig har masser af tid og at Nordjyden i et par dage er far-på-fuldtid.
Vi har helt selv-valgt kun haft én fast aftale i kalenderen på strækningen jul-nytår. Og det har været fantastisk ikke at skulle halse frem og tilbage mellem høje forventninger, pligtbesøg og stramme tidsplaner. Især når Min Stærke Nordjyde har arbejde, der har krævet fuld tilstedeværelse og korte fridage.

I aften skal vi hoppe ind i det nye år sammen med 3 andre nye-med-baby-par, der heller ikke er bange for kombi'en baby-og-asti. Og jeg har kammuslinger i køleskabet og går lige om lidt i krig med kæmpe foccaciabrød.
Mangler at finde på urealistiske Nytårsforsætter. Ellers er alt klar.

Helt fantastisk godt Nytår til jer alle. Må det nye år bringe skønne oplevelser og gode ting med sig. Håber I hænger på i det nye år også. Det kunne være så rart.

Kys og kærlighed.

 Prinsen har efterhånden fået lår. Og de er lækre.

Og jeg elsker dem.

 Jeg tog på ferie med overnatning hos Min Mutti og Papa.

Med stort og velassorteret Portvinslager

 Pallietblazer. Min nye bedste ven i garderoben.

Og den skal sidde på mine skuldre i aften.

 December blev måneden, hvor Nordjyden fik vin-app,

der kan afslører om jeg har drukket den dyre vin...uden tilladelse.

 

 Vi har genopdaget Wii i juledagene.

Og Prinsen har fundet ny ting, som endnu ikke er gennemgnasket.

 Det, jeg mangler at købe...

Og det blev den 27. december

Forsøger optimistisk at tørre 2 x sengetøj foran pejsen. Med helt kold og nøgen seng, der stirrer utålmodigt på mig.

..og er lykkelig for at Julemanden kom med gavekort til tørretumbler.

2. juledag

God morgen. Og hej til sprængt vandrør og absolut intet varmt vand.

Inden turen går til obligatorisk - og drønhyggelig - julefrokost i Hedensted hos Kusine Pia, snorker Prinsen i voksien, Nordjyden ser sport og jeg tager hul på ambitiøst projekt. Lovede at klippe klistre film sammen om vores DM dage, hvis alle smed deres pletskud og videoklip i min Dropbox. Den er nu fyldt til bristepunktet. Bliver nok nød til at finde lækker og smart app til ny lækker og smart iPad. Er faktisk must have til sådan et projekt. Især nu hvor jeg også har fået den der influenza...

Så glad blev Prins Arthur for sin gave. Han var ikke til at hive væk derfra igen, og vi ved nu at dublo-kasse kan suge virkelig meget savl førend at den bliver opløst.

God jul

Er altså svært godt tilfreds med, at jeg spillede koncert i den Gamle By i går. Og ikke skal af sted igen i dag. Min Stærke Nordjyde er til gengæld draget ud i stormen. Iført skitøj og mine vanter. Og med håb om at ventilerne ikke fryser fast.

I mens har jeg haft selskab af vågen baby, der for en gangs skyld ikke syntes at formiddagslur var noget. Så han kom med i Rema. Straf eller belønning? I hvert fald kom det bag på mig at datoen siger 23. Og at jeg ikke har fået købt ind til noget. Overhovedet. Vi manglede sågar bleer. Typisk. Har dog helt tjek på julegaver.

Om lidt kommer Min Marie. Med julehumør og hækleting og hygge og - julegave! Og Tassimo'en serverer thai-latte. Og jeg skal nyde, at hun stadig er her hos mig i Silkeborg og endnu ikke er stukket af til København.

Og i morgen er det jul. Med Prinsen, der tappert hoster videre, men ellers både salver og hviner og klukler og - næsten - kravler. Og med Nordjyden der er flottere og klogere og mere tålmodig end nogensinde før og meget mere far end jeg havde turdet drømme om.
Og med mere kærlighed end jeg næsten kan rumme...

Glædelig jul og masser af kærlighed til jer alle sammen.

Siger hej til irriterende hoste

Hej Strubehoste. Du er da et sært irriterende bekendtskab.

Bedst som vi forsøger at ændre på Prinses søvnrytme, således baby gerne skulle smutte i seng før 23 (men dog stadig gerne sove til 8), støder vi på virkelig uforudsete forhindringer. I går morges vækkede lorteble Prinsen kl 6 - alt for tidligt. Og i morges lå der sølle lille søløve inde bag tremmerne 6:30. Nu er det også ved at være en uge siden sidste læge besøg, så jeg burde have set det komme. Det havde jeg bare ikke. Overhovedet.
Dog har jeg brugt det meste af natten på at lytte til snorkende og hostende baby. Men havde ikke tænkt i baner, hvor strubehoste indgik. Faktisk tænker man utroligt lidt kl 2 og 3 og 3:30 og 4 og 5. Alt for tidligt på døgnet til nogetsomhelst.

Og hvis Dommedag virkelig er nær, så skal den bare vide, at vi er nogle som er mødre. Og som på en god nat får 3 timers sammenhængende søvn. Og som har siddet med små feberhede væsner med blanke øjn. Og som har gået op og ned af gange med skrigende små uhyrer, der nægter at forstå almindelige forhandlinger om sengetider. Men som har skarpe klør og spidse tænder. Og spillet sten-saks-papir med os selv, om hvem der først ryger ud af vinduet. Os eller afkom.
Vi vil tåle tortur-forhør med søvnmangel og lyd-stress langt bedre end selv den bedst trænede Ranger-soldat. Any time.

... Der skal altså noget af en apokalypse til at ryste os ...

En hymne til Mariehønen

Køle Mariehøne, du er min bedste ven.

Tak fordi du altid er kølig og klar. Og fordi du tålmodigt finder dig i både små skarpe tænder og spandevis af savl.
Må du altid være glad for at bo på din tallerken på køleskabshylden. Og må min mor altid sikre, at du er fnugfri, når jeg taber dig på gulvet.

Kærligst Arthur

Bryllupsrejse

For et år siden var Min Stærke Nordjyde og jeg på bryllupsrejse. Til Thailand. Det var en helt fantastisk dejlig ferie, med virkelig meget sol og storsmilende thai'er.
Jeg var i 7. uge da flyet lettede fra Kastrup. Ugen forinden havde jeg stået med rystende hænder og stirret mig helt skeløjet på røde streger. Og været til aftenmøde, uden at kunne tænke 2 sammenhængende tanker. Og i hvert fald ikke bidrage til hverken løsningsforslag eller fornuftig samtale. Jeg skulle nemlig hjem og overraske én, der endnu ikke vidste at han skulle være nogens far.

Flyveturen blev starten på 7 måneders permanent kvalme. Og et større planlægningsarbejde i, hvordan mad, søvn og samvær med wc-kumme kunne forenes.

Vores hotel var lille bitte og hyggeligt på den ikke-turistede måde. I Phuket. Lige ned til Agent 007-lignende strand og masser af gadesælgere. Og jeg forsøgte at nyde det hele. Og Nordjyden forsøgte at finde præcis dét jeg havde lyst til, og at sikre at der altid var noget med pasta på menukortet. Når jeg mest hungrede efter rugbrød med leverpostej og mayonnaise, kan Thailand godt være noget af en udfordring. Nu - 1 år senere - skal jeg stadig trække vejret virkelig dybt for at gå ind i Asiatisk Butik med madvare. Og vi har stadig rygsæk, der er u-udpakket. Bare tanken om den, sender mig direkte af sted mod wc.

Da vi igen sikkert, og 12 timer forsinket, landede i Kastrup i galoperende snestorm og med en flyvetur bag os, som jeg aldrig håber at skulle genopleve (Hvorfor er der ikke plads til at ligge i fosterstilling på flysæder?), måtte jeg ringe til arbejde og melde mig syg. Ude af stand til at stå op eller være arbejdsdygtig. På nogen måde. Jeg meldte årsag klart ud. Maveonde havde ellers ikke været helt løgn, men jeg syntes ærlig talt at det andet var mere fair. Svar fra Jule-Travl-Chef var 'at det måtte jeg komme mig over' og 'at der jo hverken var sygdom eller smittefare' 'og vi har ret travlt'...

Thailand var derfor, foruden vildt meget kærlighed og tosomhed og sol og oplevelser og elefanter, også ret hård ved mig. Og startskud på lange hårde morgner og 'jeg-vil-ikke-være-til-besvær-følelse'.

Så når Prinsen bliver større og frisk på eventyr, skal vi af sted igen. Bare fordi førstehåndsindtrykket var skidt, kan anden gang helt sikkert være både fantastisk og befriende. Og jeg glæder mig.
14 timers flyvetur eller ej.

 

 

3. søndag i advent

Nemesis Vol. 2.0

Ok, Nemesis! For sidste gang. Fra nu af lover jeg at undlade følgende sætninger højt:
'Hos os gør vi bare...'
'Han sov igennem...'
'Vores baby skriger bare SÅ sjældent...'

Nåede lige at nævne for De Andre Mødre, at  Prinsen sov igennem. da der kom tand. Så kom endelig bare med flere... Og når han skal puttes, ligger vi ham bare ind i seng. Nemt nemt...
Burde modtage Tapperhedsmedalje i kategorien 'At udfordre skæbnen' eller 'Ingen andre har før vovet at være så naiv'.

Tilbragte hele aftenen med søvnfornægtende baby, der ved 21-tiden tilføjede periodiske skrig som indslag til fællesskabet. Og lige meget hvor lun flasken blev, og lige meget hvor tæt vi sad med ham, var alt forkert. Og han skreg. Og der gik et par timer inden de trætte forældre fandt lille fin tand ved siden af den første. Faktisk var det først på den forkerte side af midnat, Nordjyden fandt årsagen til natteroderiet.
Han havde første vagt. Indtil kl. 3 var skrigende baby hans. Derefter var Prinsen all mine. Skrigende babyer kræver arbejde i skiftehold.

Så når nogle igen spørger, hvordan det med tænder er, tør jeg aldrig(!) igen sige, 'han sov igennem de 2 nætter op til den første'. Heller ikke selv om jeg taler sandt. Uden at smile eller virke glad på overskudsmor-måden.
Fra nu at kommer kun ord som 'frygteligt', 'ingen søvn' og 'skrig hele natten' frem, når tand-emnet berøres.

 

Vi har leget lidt med tandbørsten. Forstår godt hans skepsis, den både stikker og smager mærkeligt.

13. December - Baby godkendt

5 måneders tjek på baby er overstået og overlevet. Og jeg var tjekket mor uden gentagelse af sidste gangs kæmpe brøler, og havde husket lun flaske og bestilt tjek på tidspunkt, der ikke kolliderede med meget fast formiddagslur. På mange måder succesfuldt.

Men når lægetjek ender med ordene 'I får virkelig travlt, når han kan komme rundt!' og de er udtalt af virkelig dejlig læge og mor til 3 store knægte og med al den erfaring jeg selv higer efter, er det vel ok at investere i gå-sele? For jeg ved at hun har ret. Og i går rejehoppede Prinsen sig halvvejs igennem stuen, på ryggen og med hovedet først. Kamikazestyle og uden ide om eventuelle forhindringer. Og i dag glemte han næsten vaccinationsstik og smerte, da han fik øje på PC skærm og læges guldringe. Og skulle også lige huske at charme hele venteværelset. Hvorefter han selvfølgelig huskede, at han var såret og plasteret på de tykke lår. Og skulle huske at skrige - med tårer.

Og nu skal Ulla og jeg nyde kaffe fra Tassimo'en og glæde os over at babyer - her i huset- kommer enkeltvis og engang begynder at sove igennem.
Eller er det sidste bare et ondt rygte?



Jeg tog månedsbilleder den 4.12.12.
Men han syntes at det var sjovere at lege med kameraet end at være nuttet foran det.

 

 

 

Hvordan nogle babyer bare ikke følger normen

Havde så meget tid i går at jeg helt glemt at skrive blog. Hovsa.
Gik ellers hele dagen med ret god historie. Den har jeg glemt nu - har til gengæld sendt Ulla af sted i 10 frostklare minutter for at skubbe Prinsen i søvn. Udenfor. Og jeg ved godt at det er frost, og at frost og babyer er dårlig kombi. Og at alle i sundhedsvæsnet ville korse sig og løfte flere formanende pegefingre. Men her i huset forlanger Prinsen frisk og kølig luft. Snot eller ej.
Har forsøgt flere gange at stille ham i dejlig lunt bryggers med stilhed og varm vogn med blød voksi. Han nægter. Fuldstændig. Og hvis han endelig sover, er det max 30 minutter. Hvilket for nogle helt sikkert er fint og luksus. Men vores baby snorker som minimum de første 2 - og gerne 3 - timer væk til formiddag. Har ikke anet hvad jeg skulle stille op med vågen baby allerede kl 10:30. Og han har faktisk også set ret forvirret ud.

Nu tager vi i mødregruppe og fremviser nye og spændende kompetencer som ny tand, hoppeteknik for begyndere, savl for viderekomne og sorte-rander-under-øjnene 2. Er spændt på hvad de andre kan byde ind med.

Og jeg er stadig ikke kommet i tanke om det banebrydende interessante, som jeg egentlig ville skrive. Beklager.

Snot - og mere snot

Vigtig viden:
Vi drukner i snot herhjemme. Så kan det godt være svært at skrive og fortælle til den store guld medajle. Men nu er det mandag. Frisk start og masser af håndsprit.
Prinsen startede med at snotte for 3 uger siden. Så smittede bæstet mig. Og jeg smittede tilbage igen. Og nu er jeg ved at være frisk og han er nede igen. Suk altså. Mor-baby-symbiose er virkelig en smittefarlige cocktail.
Men udover de vældig fede 11-taller er han frisk. Og har lært at hoppe. Så vi hopper herhjemme. Med 7 kg baby der insisterende rokker op og ned hver gang hans små fødder rammer bare nogenlunde fast grund.

Jeg har erhvervet mig bukser. Rigtige bukser uden bred elastik. Min Lillesøs opdagede, at jeg stadig gik rundt i virkelig behagelige jeans. Og satte alt ind på at finde alternativ. Faktisk også ret fair. Og på tide at der skete noget. Og Min Lillesøs er hudløst ærlig og dejlig. Og fandt med kyndig hånd, og kølig afvisning af lidt for hjælpsom lyshåret ekspedient, frem til hele 2 par. Og jeg elsker dem.

Ligegyldig info:
Jeg har til gengæld besluttet at smide al julepynten ud og starte på en helt frisk. Det trængte jeg til. Så er gør-det-selv på overskudsmåden og har købt både perler og perleplade til hvide stjerner. Har jo ret meget vindue i hele stuen, så har ide om at det kunne være fint. Tiden må vise om det bare er inde i hovedet ideen er fantastisk. Sker faktisk tit. Billedmateriale kommer muligvis (dog helt sikker på instagram).

Kaare Sand og Kanal 4 har ikke vist sig endnu. Slipper muligvis for ufrivillig medvirken i 'De Onde Mødre' for denne gang...

Tænder

Sagde i går aftes pænt hej til lille fin tand i Prinsens undermund. Forklarer jo helt fint hvorfor nem baby pludselig skejede helt ud.

Og hvis Kaare Sand står ude foran min dør, og skal til at optage nyt afsnit til 'De Onde Mødre', så kommer det ikke bag på mig.
Undskyld.

Argh...

Skulle have været til reception i dag. Sidder nu i stedet med kaffe fra Tassiom'en og mascarastriber på kinderne. Og hysterisk baby sover - strammet ind i voskien og puttet i vogn udenfor.

Men altså. Den der reception. På lækker-Buffet-måden. En fra Nordjydens arbejde hold den. (Så så man lige mit arbejde invitere folk på barsel med til sådan noget. Eller endnu vildere - deres ægtefæller!). Og jeg havde faktisk glædet mig. Meget. Til at snakke og mingle med rigtige voksne. Og sippe hvidvin og nippe tapas. Og jeg havde brugt tid på at finde ok tøj, der næsten kunne matche ejendomsmægler-kvinder. Hvor køber de egentlig de der lange ben henne?
Og vi nåede også at ankomme, Prinsen og jeg. Nåede også at hælde drikkevare op og sige hej til alle. Og Prinsen smilede og savlede og blev vist frem af Dejlig Nordjyde. Men herefter tog Prinsen forvandlingen fra Nem-Baby til Hys-Baby-der-er-utilfreds-med-...alt. Så mig i gang med flaske. Og gylpeklud. Og god vilje. Og intet hjalp.
Og pludselig var mit tøj også lidt forkert. Og for stramt. Tilsat begyndende sved-overskæg og gylp. Samt skuffelse. For babyer giver ikke op. Heller ikke hvis de bliver tilbudt dejlig varm arm at sove på, masser af lun mælk eller kæle-ælling.
Så vi tog hjem. Og jeg fik smækket bildør i hovedet. Og råbt 'Hold Så Kæft, Arthur' alt for højt. Og tudet med sorte striber ned af kinderne. Og hulket.
For hold nu op, jeg ville gerne have været med. Bare 1 time. EN(!) time. Med tapas og rigtige voksne, der oplever rigtigt ting ude i den virkelige verden. Og med netværk og gode ideer. Og i stedet blev jeg hende med den skrigende baby og anstrengt blik.
Hvis han vågner indenfor den næste time, bliver han sat til at vaske gulv og støvsuge! Og det tæller ikke at bruge undskyldning som 'jeg kan ikke gå' eller 'min griberefleks driller lidt i dag'.

Hvordan man nogle gange bare er heldig

Mens andre får Trolde og Hekse til Svigerforældre, har jeg fået kærlighed og gavmildhed og åbenhed kogt ned i store koncentrerede mængder og formet som 2 dejlige Nordjyder. Den ene med alvidende-speedsnak som speciale. Den anden med utrolig grundighed indenfor 'kunst-med-lugejern'. Svært at klage ret meget over nogle af delene. Og tror også at de er ok tilfredse med Min Stærke Nordjydes valg af mig.

I mandags tog Svigermor Kirsten og jeg af sted på shopping til Prinsen. Og det er muligt at H&Ms børneafdeling havde genetableret  sig efter 1. runde, der udspillede sig i foråret. Men nu er de slået tilbage til start. Igen. Og Prinsen mangler intet i størrelse 74. Overhovedet.

Brugte samme dag ret lang tid på at prikke til rå ål. Vores aftensmad. Prik. Prik. Og sammenligning med søslanger er altså ret lige til. Selvom Svigermor Kirsten højhelligt lovede at bæsterne aldrig havde været slanger. Kun ål.
Til gengæld smagte de af Vesterhav og sommerferie. Faktisk ret ok.

God morgen

Var overbevist om, at Prinsen var helt klar til at stå op, da alarmsirenen startede kl 7. Jeg havde lunet morgenflaske og serveret den i sofaen med dyne og var klar til kvalitetshygge. Bare for os 2. Semi morgenfrisk men med virkelige gode intentioner. Og - så sov han. Igen. Er heldigvis nu så trænet i at løfte lille sovende krop ind i seng igen, at missionen lykkedes.

Jeg har derfor nu nået at være i bad med hårvask, tørre hår, lægge både make up og fange krøller i høj knold. Jeg har nået at lave morgenmad og rydde op i køkkenet. Nu sidder jeg så igen i stuen. Alene. Overvejer kaffe, men tør faktisk ikke. Frisk brygget kaffe lokker babyer frem. I hvert fald her på matriklen. Selv hvis der snorkes højlydt mens man lister ud i køkkenet. Og selvom kaffe sagtens og helt problemfrit kan genvarmes i mikroovn, så scorer det knap så højt på nydelses-oplevelses-skalaen.

(H)jul

Behøver jeg at uddybe, hvorfor der blev slået jubelglædeskolbøtter hele vejen til BabySam og næsten kysset på både ekspedient og samtlige kunder, da jeg fik udleveret 4 splinternye (og virkelig rene!) hjul til Prinsens nye køretøj ?

Hvad kan du..?

Tilbragte dejlig eftermiddag med Kusine Pia og Fætter Marius. Og Prinsen fik 2 timer koncentreret sådan-er-det-at-have-storebror-tid. Det inkluderede både fremvisning af gravko, dublo, puslespil, prik i hovedet, og kærlige forsøg på knus. Og farvelscene der væltede autostol med babyindhold. Og Prinsen tog det med sindig og ophøjet ro. Man er vel 50 procent Nordjyde. Og udstyret med små skarpe negle, hvis det skulle være nødvendigt med markering af magtbalancen.

Og Pia er sej mor med pædagogiske kompetencer i rygsækken. Og lige om lidt mor til 2. Og Prinsen fik samtale med vilde ansigter, flyveture og rutinerede undvige manøvrer for savlkys og gumme-gab der slikker på alt.

Min spidskompecente? Jeg kan samtlige melodier i 'De Små Synger' med teksten 'Du lugter af lort'.

Hvordan man ikke selv hverken skal klippe hår eller tro på alt man drømmer

Ulla har selv klippet pandehår. Det er et par dage siden, og jeg ved stadig ikke om jeg skal græde eller grine. Og det har kostet rigtig mange kopper kaffe at kunne sætte det nogenlunde. Krist altså! Men problem med hår-i-øjnene er løst. Ulla er dejlig løsningsorienteret. Så skal vi bare arbejde lidt med resultaterne.
Har til gengæld fået date i hus med min dejligste Lillesøs. Med café og kaffe og hele baduljen. Og jeg kan i korte glimt føle mig som én på SU med seriøst og spændende studie. Og værende ejer af produkter med det spiste æble. Og urealistisk vild drøm om kreativ og selvrealiserende karriereudsigt...
Muligvis skal vi også shoppe ny garderode. Til ny krop. Og jeg ved hun vil være ærlig. Uhyggelig ærlig. Og det er vigtigt når der skal forhandles busker.
Og så er det faktisk ligemeget om pandehåret krøller den ene eller anden vej.

I dag skal Prins Arthur lege med Fætter Marius. Og jeg skal slubre kaffe med hans mor, min Kusine Pia. Det bliver en god dag.

At være mor

Jeg har være til Asti-fest-med-dejlige-piger, til DM-party-med-kolde-juleøl og en julefrokost. Alle gange har jeg i min fiktive øresnegl haft Min Stærke Nordjyde, der har mindet om, at jeg skal huske at der er en baby både i nat og i morgen tidlig. At babyer ikke tager hensyn til tømmermænd. At babyer skriger. Og at jeg er nogens mor. Der har ansvar.

På fredag tager Nordjyden af sted til julefrokost med andre ejendomsmæglere. Og det forventes at jeg - uden større protester - tager baby både nat og tidlig morgen.
Fordi jeg er nogens mor. Der har et ansvar.

Hej Asti. Har du også savnet mig?

Virkeligheden rammer nogle gange lidt hårdere. I morges ramte den ret hårdt. Asti-tømmermænd møder baby-med-høje-hvin.
Selv Ulla opgav at stå op i nat. Så jeg måtte selv klare flaskeudveksling med Prinsen. Kan gøres næsten i søvne, erfarede jeg. Til gengæld er det vigtigt at holde ordentligt fast på ham. Er begyndt at udvikle helt ny reje-hop-teknik. Var dælme svært at fange han i mørket på en nogenlunde korrekt måde. Han sætter fra med de små ben i underlaget og hopper så ellers derudaf med numsen forrest. Det gør også bleskift til en langt farligere affære. Især nu hvor han også bliver smurt ind i fed creme morgen og aften. 7 kg begejstring, der fedtet glad hopper af sted. Nøgen. Vandret. Skal nok blive en fest når bæstet kan kravle.

SSBrætspillet var forresten en succes. Må dog indføre nyt kort med teksten 'Du er blevet spist af Erik. Ryk tilbage til start.' Eller finde andre brikker end fyldte chokolader...

SBBrætspil - hvor svært kan det lige være..?

Jeg gider ikke al det påtvungne 'nu-skal-vi-være-sjove-underholdning', der florerer rundt omkring. Og jeg er gang på gang udvandret når festens 'sjove-og-kreative-dame' starter sætning 'nu deler vi os i grupper...'. Og finder på noget sjovt og underholdne på 30 minutter. At sætte i gang. Christ!

Men i aften er det Bandets julefrokost-aften. Efter urimeligt koldt julemandsvækningsspil.
Og jeg har fremprodceret et Brætspil home-made-style. Og det holder altså. 1000%. At det var noget mere krævende end jeg lige havde forstilt mig. Og kom til at koste indkøb at laminerings maskine (hurra for internet og dag til dag levering), betyder ikke det store. For jeg ved, at de vil sætte pris på det. Med stavefejl og det hele. Med Prinsen som tæt samarbejdspartner, kan selv office-stavekontrol nemlig kæmpe forgæves.

Vi medbringer Prinsen i aften. Og krydser fingre for at han er i humør til selskabeligt samvær og hyggelig pludren. Mens vi sipper iskold asti og roser opfindsomme spørgsmål til Brætspillet.

Syvogtyve...

27. Egentligt et ret spids tal. Med hjørner og kanter. Og tragikomisk at jeg i mit 27. år mere passer til noget med 8. Sådan blødt og rundt. Og bestemt ikke 6. Alt for uoverskueligt.

Odder-hjul-til-lækker-arvet-sag-søges

Min Mutti og Papa arvede en virkelig lækker brugt Oddervogn, dengang det rygtedes at deres ældste datter truede med familieforøgelse. Den vogn er nu ankommet her på matriklen, da Prinsen er vokset ud af den lille smarte. Og jeg knuselsker den! Det er den helt gamle model med to størrelser på hjulene og masser af krom. Men de lækre hjul er desværre også originale og virkelig virkelig slidte. Som i slidt-helt-firkantede. Og det er jo lidt synd.
Og ingen kan rigtig hjælpe med at opstøve nye gamle hjul. Der er stoppet i produktionen.
Nogen der ved noget om noget?

For så vil jeg blive en lillebitte smule mere lykkelig...

Søndagsdåb

Så blev akustikken tjekket alvorligt igennem i Alderslyst Kirke. Og jeg fandt ud af, at det stresser overraskende lidt at have skrigende baby i de omgivelser. For vores præst er ret cool på det område. Så Prinsen skreg sig igennem halvdelen af Gudstjenesten og snorkede sig igennem resten. Og min arm sov sammen med ham. Men turde på ingen måde rykke rundt på hverken ham, arm eller - endnu vildere - række ham over til Nordjyden. Man må ikke prikke til sovende baby.

Han blev døbt i hvidt kjolesæt med skærf og hele baduljen. Og body med kalvekrøs og butterfly. Bum! Ikke så meget blonde-nips-kjole-sløjfe-hejs. Og han var lækker. Også med virkelig høj lydvolumen.

Dåb

Så blev det lørdag. Og dagen før Prinsen skal døbes. Det ene hold bedsteforældre har været i aktion som deres Alteregos - Den Rene Tornado og Den Løsningsorienterede Tømre. Og jeg har forsøgt ikke at stå i vejen. Det er godt med forældre, der er indehavere af virklig mange stole og dejlig lange borde. Og en stor trailer. Og bil med træk. (og også virkelig mange lilla duge, der følger med, nu hvor jeg ikke ejer en eneste - endnu) Og nu er vi klar. Måske.
Hvad skal man huske sådan en dag?
Udover at blive nogenlunde enige om Navnet selvfølgelig...
Vi har bestilt brunch-til-afhentning og Skønne Camilla kreere både macarones og muffins. De invaderer al køleskabes plads lige om lidt. Og man bliver heldigvis slet ikke fristet af så meget sukker og koncentrerede kalorier pakket pænt ind. Overhovedet. Heldigt.
Hvid smoking til Prins Arthur er også ordnet. Og vores tøj er vist nok også rent. Overvejer sko-krise.

Prinsen har sovet sig igennem det meste af dagen. Dejligt for ham. Og dejligt for os. Sådan går det nemlig når man som baby beslutter sig for at holde fest hele aftenen. Med skrig og tårer.
Min Stærke Nordjyde har lige hentet ham ind. Helt væk og snorkende. Det er hårdt at være baby dagen derpå. Håber han er gladere i morgen.

Men altså - tror faktisk at vi er klar.

Træt 3.0

Har ramt muren. Træthedsmuren. Søvnunderskud fra søndag er endnu ikke indhentet. Trods ambitiøst kaffeindtag.
Så det var Ulla der puttede meget træt Prins i aftes. Det var indiskutabelt Ulla der stod op i nat og serverede lun flaske for skrigende baby. Og det var bestemt også Ulla der stod op i morges.

Om lidt kommer 50 procent af mødregruppen. Vi hækler. Så old-school er vi nemlig. Og jeg regner med at Ulla trisser rundt ude i køkkenet og rydder op imens (muligvis iført fesne tøfler, Medusa-lignende krøller og fiktiv smøg i mundvigen). Så vil jeg hækle en makker til den lille mini-grydelap, der ligger lidt ensomt og venter.

Vi øver 'ae ae'-koncept. Går skidt. Bliver nærmere 'kradse rive'. Men Nordjyden er tålmodig og hårdfør. Begge dele er vigtigt, når baby-med-skarbe-negle sidder fast i skægget.

Årets første forkølelse har ramt...

Mande-forkølelsen har ramt. Denne frygtede ondsindede sygdom der årligt nedlægger store dele af den mandlige befolkning. Den har slået til. Og ramte Prins Arthur. Og selv små babyer af hankøn tror åbenbart at deres sidste tid er kommet - inden at livet rigtig er startet. Jesus altså!
Han startede kl 5 med at ligge og ralle med høj lyd og insisterende 'hav SÅ ondt af mig' lyde. Hele morgenen har han været på sofa med hyggetæppe og brugt laaang tid på at fortælle mig, at det hele er forfærdeligt. Han er faktisk ret svær at stå for i den tilstand. Nok noget biologisk.
Nu har jeg pakket ham ind i flyverdragt, hue og blå vanter. Han kan umuligt bevæge sig. Og kun til nød grynte. Og nu snorker han i babyalarmen.

Weekend - hvor blev du egentlig af?

Har haft ok travl weekend. Med masser af überskønne mennesker. Og kærlighed.

Lørdag indtog jeg IKEA sammen med resten af verden. Opgav straks IKEA Family Free Coffée. Selvom jeg trængte, og roste hemmeligt mig selv for at lade begge mine mænd blive hjemme. Hverken Nordjydens tålmodighed eller Prinsens vogn havde været populært tilbehør til min uhæmmede shoppingtrang.

Skønne Helle blev gift for 2. gang med hendes Erik. Han elsker hende SÅ meget at han har friet til hende. Igen. Og vi leverede Brudevalse-musik og beundrede virkelig lækker Brud og Kjole. Ok - nok mest mig. Nordjyden forholdte sig vældigt passivt og priste sig helt sikkert lykkelig for at vi ER gift. 1 gang. Men hold op hun var hot. Og lykkelig. Vi var hjemme igen kl 2 hos Sovende Lillesøs på sofaen og Snorkende Prinsen.

I dag fejrede min fantastiske mormor 80 års fødselsdag. Brunch med hele moletjavsen. Har sippet så meget kaffe, at jeg næsten ikke kan mærke massivt søvnunderskud. Prins Arthur har charmet samtlige gamle damer på +70 alderen. Med store gummesmil og masser af savl.

Nu er jeg en træt mor, der glæder sig til at Ulla bager boller til Dejligste Line. Hun kommer nemlig forbi i morgen. Sammen med hendes nye og rundere mave.

Prinsen og Oldemor. 80 års forskel betyder intet.

Typisk fredag

Jamen det er så typisk det her. Og det sker tit. Bøjle-der-holder-sammen-og styr på tænder springer af. Tager turen om man vil. Og sidder nu og stikker til tungen. Bare fordi den kan. Og så selvfølgelig en fredag kl. 17.
Og tandlægevagten er åbenbart ikke til stede.
Man bliver så træt nogle gange.
Regner med at Ulla står op i morgen og finder på en plan. Hurtigt. Imens lever jeg af havregrød...

Mens jeg sidder og hader-bøjlen-og-al-dens-væsen har mine to yndlingsfyre været i bad. Det burde Ulla også gøre i morgen. Tager muligvis i IKEA imens.

Grød - at begynde

Grød er nu afprøvet. Og godkendt. Havde fået anbefalet at starte stille ud for at vænne ham til chokket. Så arrangerede ½ portion, masser af tålmodighed og en våd karaklud. Han åd det hele incl. hagesmæk, karaklud, mine - og egne fingre. Og kiggede sultent på mig bagefter.

Siger hej til nye rutiner og større baby

Min lille baby er nu en basse på 6,5 kilo og 66 cm. Forstår pludselig godt hvorfor str. 62 klemmer lidt omkring bleen.

I går blev dagen hvor projekt baby-ud-af-voksen-værelse blev iværksat. Muligvis efterfulgt af projekt voksen-tid-tilbage, hvis alt går godt.
Så jeg puttede sovende baby i egen seng. Og vågnede 2 timer senere ved skrig og en lillebittesmule kaos. Troede at Nordjyden stadig var oppe. Så alle mor-generne var slået fra. Helt fra. Faktisk så meget at det var Min Stærke Nordjyde der vækkede mig. Og ikke skrigende baby. Hovsa. Træt mor - sur baby. Tog revanche ved at vågne FØR han skreg de andre gange. Jeg kan godt. Heldigvis.

Har i dag købt alt ind til start-på-mos/grød/mad til baby. Og håber at Prins Arthur er lige så positivt stemt over for ideen, som hans mor er. Lige nu er Blæksprutten Aage i hvert fald stoppet så langt ned i halsen, så hvis Prins engang får ven ved navn Carlos, bliver der ingen smalle steder... Men jeg tænker skemad ikke bliver det største problem, hvis drøblen kan klare belastning af den kaliber. Måske.

DM - dagen derpå

Er træt. Men glad. Og helt ligeglad med at sundhedsplejerske kommer lige om lidt og hele hjemmet sejler. Og kandiderer til en opfølgning af de sociale myndigheder.
For vi var seje i weekenden.
Har ledt efter billede med seriøst band, fin opstilling og tydeligt zoom på pæn pokal. Det kunne jeg altså ikke.
Til gengæld blev vi nummer 2. (indsæt her jublende smiley med stor pokal og glædeståre)

DM

I dag er det. Eller i morgen. Men vi kører i dag. Hele bilen er pakket med noder, Min Marie, Baby, kjoler og instrumenter. Og asti. Vigtigt. Vi overnatter på Scandic, og jeg bilder mig blindt ind, at det bliver hyggeligt med lille pæn og ren baby der pludre på gulvet i voksi, mens vi andre sidder i bløde stole og konverserer. Og at opdragen og i-balance-med-sig-selv-baby nemt falder i søvn. Og sover igennem. Så alle er udhvilet til konkurrencedag i morgen.

Prins Arthur skal overnatte hos Familien I Holte. Så hans forældre bare kan være kærester for en aften (og nat). Og vi glæder os.
Tit har Min Stærke Nordjyde arbejdet, og derfor ikke kunnet feste. Det har ofte afstedkommet flere mere eller mindre seriøst tilbud om at være stedfortrædere, en slags mande-attrap, fra festens andre hankøn. Har indtil nu måttet skuffe dem, da ingen har kunnet, eller nogensinde vil kunne, hamle op med Nordjyden. Beklager.

Sidste år kom Frans i wellness. Det var før der kom baby og skulle bruge badekar. Og før jeg pludselig manglede 7 timer i døgnet. I år er han blevet pudset. Ikke badet. For uoverskueligt.

Fejl man aldrig må begå - men som nogen alligevel gjorde

I går skete det.
Nogen begik virkelig klassiske fejl. Som man aldrig må begå. Aldrig. Men som alligevel skete. Øv.
Nogen aede mig på maven og sagde tillykke. Og spurgte om hvornår det skulle være. Og jeg kiggede virkelig forvirret tilbage og hævede højre øjnbryn.
Jeg ved godt, at vores koncertkjoler er i det frygtede empire-snit. Og at alle ser mere eller mindre gravide ud. Til gengæld er de virkelig pæne og fantastisk gode at trække vejret i. Vigtige faktorer. Men derfor var det også ualmindeligt svært helt roligt svare at 'han er 4 måneder' og pege hen på baby med tykke kinder og neongrønne hørebøffer.

Og helt ærligt. Jeg mangler faktisk kun 6 kg til min præ-gravid kropsvægt. Og det betyder at jeg har smidt over 20 kg i skrivende stund. Derfor er krop nok stadig utrænet i en grad jeg aldrig troede mulig og mave har bestemt også være mere flad og stram og med muskler. Og pæn. Og det hele er nok også sådan all-over noget mere mor-blød og rund i det.
Men gravid? Av. Det gjorde faktisk ondt.



Skulle det være en muffin?

Hækler muffins. Eller cupcakes som det vist efterhånden også hedder. Det er bestillingsarbejde, da virkelig mange af mine veninder har valgt at supplere med endnu en baby i løbet af foråret.
Så mens jeg hører optagelser fra gårsdagens prøve, fremstilles der små lækkerbiskner.
Prinsen har prøvebidt dem. Så meget, at de nok skal en tur på cupcake-vaskeri inden de forlader matriklen. Han har ligget i et sandt orgie af kulørte kager, og set helt fornøjet ud. Men jeg har heller ikke sat lyd på dem. Endnu. Er i tvivl om hvordan sådan en kage siger..?

Lyde

Ville være god mor, der ikke er holder sig tilbage med lyde til motordrevet legetøj. Så den grønne hæklede flyver fik lyd i dag. Hvilket resulterede i, at baby skreg af skræk i 10 stive minutter...
Og han skuler stadig mistroisk til både mig og flyver.

Bare på beløbet, tak.

Hov...kom jeg lige til at lave alvorligt overtræk?
Blev bare så overstadigt glad, da jeg opdagede at fin fin yndlings kjole faktisk passer ny krop. Og kan lynes. Og også trækkes vejr i (næsten ihvertfald - og bestemt muligt inden næste lørdag!).
Og Min Amalié er taget til Østrig med den overdel jeg plejer at bruge (som også blev brugt til brudekjole). Så er man vel NØD til at finde løsning. I de der butikker, hvor man forsøger ikke at gispe af skræk når man diskret skimter prisskilt.

Men jeg er virkelig glad for den allerede...og kan man overhovedet få palietter nok?

Kør pænt. Vil I ikke nok?

Kære Bilist, der kørte forrest på motorvej i dag.

Selvom der forekommer trafikuheld i modsatte retning, så skal man stadig huske at holde øjne på egen vejbane. Så slipper vi alle for at bruge unødvendig tid på at holde i kø og - vigtigst - at være bekymret for egen sikkerhed. 22 km kø, blå blink og brandbiler i modsatte vejbane må være rigeligt. Man behøver ikke skabe sympati-kø og kaos i anden side.

Hilsen hende, der kørte i lille pinke suzuki 5 biler bag dig. Og som nåede at træde på bremsen og tænde katastrofe-blink. Og som derfor undgik at være ufrivillig deltager i det harmonikasammenstød du forsagede.

P.S
Hvis du kender den tåbe, der lavede hovede-oppe-i-røv-overhaling på hovedvej 15, og som derfor var skyld i, at vi var nogle der tissede i bukserne af skræk og oplevede nærdøds-film for indre øje, så hils ham og sig, at vi trods alt kom godt hjem. Hvis du ellers kan for den tube, du nu muligvis er udstyret med.

Alle biler kører med mennesker, der, når de kommer hjem, udgør små familieenheder. Og når en af bilerne ikke kommer hjem, er der en af familierne, som aldrig bliver hel igen. Og det er ikke fair.

Når det faktisk er helt ok at blive vækket om natten

Prins Arthur er stadig lidt tvær over jobbet som bandbaby. Så imens vi havde prøve i går, holdt han en lille fest hos Dagplejemor Ida. Og aftenen har åbenbart været virkelig god. Hele natten har jeg nemlig ligget og lytte til små grin og grynt. På baby-nybegynder-måden. Udført af sovende baby. Vågnede første gang og troede han fuldstændigt havde mistet grebet om vejrtrækning. Nåede heldigvis ikke at få fat i små tykke lår for at flå ham op til mig. Nåede derimod at se gumme-smil. Og høre kluk-latter, mens de små ben cyklede af sted under dynen.
Og selvom han faktisk vækkede mig en del gange, så er det svært at være træt på Ulla-måden over det. Er til gengæld virkelig nemt at elske ham.

Søvn efterlyses - og hvordan man kan have brug for mere kaffe

Hold nu op en nat! Så giv mig da en chance - eller en hel nats søvn. Måske mest det sidste. Helst faktisk.
For første gang har Prinsen ikke været pragteksemplarisk pasnings-baby, der også sover til middag ude hos andre. Da han sad hjemme i stuen igen kl. 19 i aftes i autostol med mikroskopiske øjne, helt bleg, kunne vi ligesom godt se, at glad baby med nogenlunde faste sovetider ikke var tilstede. Overhovedet. Tog 1 time, hvor han lå i flitsbue-style med skrig, der fint markerede utilfredsheden og graden af 'overtræt-baby'. Vi scorede ret højt på skalaen...

Efterfølgende tænkte vi naivt, at han måtte sove tungt og længe. I virkeligheden sov han let og i korte stræk. Er nu skæv i ryggen af at ligge uergonomisk med ene arm ud over sengen og hånd på lille varm mave. Og træt. Ulla stod op med nyt pandehår strittende til alle side og briller med alt for mange fingreaftryk på glassene (hvorfor er de også SÅ svære at finde i mørke?). Har lavet lun havregrød til hende og regner med at kaffe kan ligge pandehår ned i mere korrekt position.
Det kan godt være at det er 'Mor På Barsel', men vi har altså også brug for sammenhængende søvn. Bare en gang i mellem...
Til gengæld sikrede Nordjyden sin overlevelse ved (også) at være virkelig træt efter virkelig god bandprøve, og kunne derfor ikke bidrage til festlighederne med gode råd eller spørgsmål. Havde han gjort det, havde han fået serveret en lige højre - og venstre. Og en baby. I vågen tilstand.

Forresten...

 

Det blev pandehår...

 

Mor

Nogle gange kan man godt savne sin mor. Meget. Sidst jeg savnede min mor virkelig meget var d.4.7, da jeg lå med lillebitte nyt menneske på maven, der forskrækket blinkede til mig. Og jeg vidste at hun først kunne se ham om 16 dage. Det var tydeligvis kun mig, der havde troet på egne trusler om at føde før tid. Så min Mutti og Papa var rejst til Italien. Der sad de så den onsdag morgen. Og jeg lå i Viborg med et nyt liv på maven. Og det var ikke sådan jeg havde forstilt mig, det skulle være.
Så kan mobil, Skype, sms, brevduer og andre tænkelige kommunikationsformer ikke kompenserer for mor-datter øjenkontakt. Den kom heldigvis - og selvfølgelig - 16 dage senere. Og ingen af os har taget mærkbart skade af adskillelsen.

I aftes var jeg til Asti-Aften hos Min Marie og Hotte Christine. Med rigeligt af asti. Og god mad. På den italienske måde. Det kan Min Marie nemlig sagtens finde ud af.
Da jeg kom hjem havde Arthur holde fest på sofaen i 5 timer. Uden stop. Og Nordjyden var ret træt. Havde forsøgt at overtale stædig baby til at sove op til flere gange. Uden held. Men med masser af smil og høje hvin.
Det tog mig efterfølgende 15 minutter, en lun flaske og en ret god asti-brandert. Mor - savn kan åbenbart opstå i alle aldre og på alle tidspunkter.

Smil på en onsdag

Så er min tid som alenemor ovre. Nordjyden er hjemvendt sammen med obligatorisk skolestøv-lugt og godt humør. Og han har savnet os. Mest Prins Arthur. Men også lidt mig. Han ankom midt i mødregruppe, hvor Min Lillesøs fik erhvervserfaring med amme-skuldre og babyløfte-ryg på medbragte massagebriks. Alle blev fikset og nulstillet i en rus af eukalyptus. Inklusiv hjemvendte Nordjyde.

Har ellers klaret alenetiden ret godt. Uden panik over mørke eller mystiske lyde. Man bliver åbenbart frygtløs samtidig med titlen som Nogens Mor. Ny kompetence jeg vil værdsætte højt. Og Prinsen har sovet i voksien på Min Stærke Nordjydes plads. Og jeg har kunnet røre ved lille varm krop. Og lytte til små snork, høje prutter og insisterende smaskelyde. Og jeg har elsket hver en centimeter af ham, og brugt uendelig meget tid på at beundre sovende baby. Jeg har også mistet en lillebitte smugle mor-point, da jeg efter 45 minutter kl 3:sen nat, alt for højt og med minus overskud, udbrød grimme ord over stædigt vågen baby. Men har skiftet lorte-bleer med smil og kys-på-maven, så må være i plus på balancen stadigvæk. Trods alt.

I morgen skal jeg til frisør. Sanne skal gøre noget. Ved ikke hvad eller hvordan. Men har fældet så meget, at det kan ses nu. Utilfredsstillende, når man nu er forvendt med kæmpe mørk manke. Ender muligvis med pandehår. Ikke page. For alt i verden ikke page...

Familietid

I min familie er man ikke bange for at posere...

 



med eller uden mormor og morfar.

Vinterhi i uge 42

Er gået i vinterhi i Hørning hos Mutti og Papa. Sammen med Prinsen. Og virkelig mange poser og tasker.
Mutti og Papa skal for første gang bare være mormor og morfar i et par dage. Ingen planer. Ingen koncerter. Ingen tidsplaner eller stress. Ren idyl og ro. Det har de savnet. Muligvis derfor lagde Prinsen også ud med at skippe obligatorisk lur kl 10. Så er stilen ligesom lagt.
Nu er Papa gået i haven, Mutti øver ovenpå, Prinsen sover og jeg ser 'Helt Vild Med Dans'-genudsendelse og hækler. Og drikker god kaffe. Med chokoladesirup.
Man kan også have brug for efterårsferie, når man er på barsel.

Min Stærke Nordjyde er af sted med andre musikere. Jeg har derfor Prinsen on my own de næste 5 dage! Nat og dag. Har til gengæld forlangt en HEL nats søvn (og uendelig meget taknemmelighed), når han returnere. Og han bestemmer helt selv om det bliver torsdag eller fredag nat. Ingen smalle steder. Kun masser af valgfrihed.

Friskhed på en torsdag

Sådan! Har fået 6 timers søvn. I sammenhæng. Vågnede med mærkelig fornemmelse i kroppen, og der gik 5 minutter førend jeg fangede, at den nye følelse måtte være den sagnomspundne 'friskhed', som jeg svagt erindrer at havde oplevet før i et tidligere liv. Var oppe én gang i nat. 60 minutter tager det Prinsen at sippe en flaske i sig og rumstere sig på plads i liften igen. Det er ret lang tid. Men når man som i nat kun skal igennem showet den ene gang, så er det ok. Og da jeg vidste at potentielle flere natte/morgenfodringer var Nordjydens, sov jeg virkelig godt bagefter. Har således fået 8 timers søvn i alt. Er frisk på zen-måden og har endnu kun formået at brygge kaffe og nyde, at Prins Arthur, stadig helt tilfældigt og uden antydning af 'rytme', har forlangt enetid i barnevogn og voksi.

I går sagde vi hej til ny kompetence. Evne til at grib om ting dukkede pludselig op. Ret ny og ret spændende. Og gør det at give flaske til noget af et forhindringsløb med små fingre der griber - og holder fast - om alt de støder ind i. Vi fandt små bløde ting han kunne holde i. Tør ikke binde an på mere faste objekter, da han stadig ikke overhovedet mestre motorik på acceptabelt niveau, og derfor tit og hele tiden slår sig i panden. Med eller uden ting i nyt, fast gribetag.

Torsdag starter godt.

Jeg er egentligt ikke til noget med øre og hale, men vi har arvet den her dragt. Og helt ærligt. Han er en lille haps i den. Og dejlig lun. Og når han bliver hentet ind fra vinterhi, så er det med sultskrig og det hele. Og så er en bjørnedragt meget passende. 

Træt 2.0

Arghh. Vidste godt at Prinsen har haft en blandet weekend, og derfor måske ville skeje en anelse ud her i nat. Men altså. Var oppe hver 2. time. Og var vågen resten af tiden. Christ. Sendte Ulla ud med barnevogn for at lufte og finde ny og frostklar energi. Har faket den friske energi med dampende varm kaffe. Det tæller også på en mandag. Men morgenluften virkede. Er faktisk ok klar nu. Og har sat en vask over. Emmer af overskud - og kaffeånde.

Prins Arthur har været passet. Både lørdag og søndag. Ikke om natten dog. Ingen vil passe natteravns-baby på det tidspunkt. Forstår dem godt. Heldigvis kender vi kun gode mennesker til babypasning. Så det har klart været hårdest for hans mor. Mig. Har siddet apatisk og meget tæt med lille varm krop, mens tårer har trillet ned af kinderne begge aftner. Har haft brug for 'hud mod hud' og næsten ønsket at der ville komme en lorte-ble. Prinsen har til gengæld haft en fest begge dage med masser af kærlighed. Og tid. Og ro og regelmæssighed. Og hans forældre har kunnet koncentrere sig om noder.

 

I dag blev også officielt dagen, hvor vinterjakken vågnede fra sommerhi. Har stædigt holdt fast i, at vinter først kommer om laaaang tid. Jeg tabte. Vinter er her nu. Og jeg hader at fryse. Og elsker min frakke. Ulla var også glad for den.

 



Søndag

Når man tanker til 13,88 kr/literen og kan se, at den før har tanket til 12,25 kr ved man, at én af os har vundet. Og jeg følte bestemt ikke at det var mig...

Har været stille på bloggen og brugt tiden på at øve med bandet. Kan ikke tænke klart eller tilnærmelsesvis sammenhængende længere. Kun spise slik og kysse på Prinsen. Der for øvrigt er helt klar til DM koncerter med ny og smart hovedbeklædning.
Vender tilbage i morgen. Sammen med Ulla og kaffe.