Kom nu. Shop.

Min svigermor har læsset mig af i kæmpe shoppecenter-himmel. Med besked på bare at ringe når jeg vil hjem igen. Dog uden lommepenge. Men det er da luksus. Faktisk så meget luksus at jeg har fået præstationsangst. Sker sjældent i shoppe situationer, men har efter 1 time kun fået købt manglende basis ting i h&m. Og det tæller altså ikke. Overhovedet.
Har derfor indkaldt mig selv til krisemøde på Baresso. Med kæmpe ice blend og de der små hårde kaffe-kager som min iPad ikke kan stave til. Og har nu besluttet at blive siddende og nyde eget selskab. Og glæde mig over at der er andre der underholder Prins Arthur.
Og nu sidder jeg på Baresso der ikke er fyldt til bristepunktet og med dejlig rolig nordjysk betjening. Så gør det vel ikke noget, at jeg ikke har kunnet koncentrerer mig om at spendere seriøst beløb på materielle ting. Selvom jeg er lidt bekymret. Er tydeligvis fuldstændig ude af træning. Overvejer kampråb og anskaffelse af butiksoversigt. Og små brikker der kan rykkes rundt og angive strategi og fremrykningsmetoder.

Måske liiiiige en kaffe til?
Det tror jeg faktisk vil hjælpe.

Sofahygge

Prinsen med hovedet alt for tæt på Nordjydens bukser: 'Rræbbbbgylpebøvs..hostehakkehooooost klammefingreberøring.'
Nordjyden, nu med udsigt til at skifte bukser: 'du er lidt en stodderbaby, hva?'
Prinsen klør sig på babydunken og stirrer stift på tv. Iført beskidt hvid kortærmet body. Gumler på attrap-fjernbetjeningen.
Nordjyden: '- en rigtig lille stodderbaby.'
Prinsen lænder sig mod Nordjydens ærme og ligner hyggebaby-der-har-savnet-rask-far. Og tørrer rutineret de evigt løbende grønne 11-taller af. Og klør sig igen på babydunken.

Senere

Reklame for Disney Land kører hen over skærmen.
Mig: 'så skal vi i Disney på et tidspunkt, dét bliver fedt.'
Prinsen: 'kæmpelorteble..pressepresseheltrødihovedet...glemdetmor...'
Nordjyden: 'færdigafgrinharharharhar....næstenkvaltigrin...hostanfaldharkharkhark....'
Prinsen: 'loooooortlugtelugte....'

Hvad laver I i aften?

Når det er rigtig skidt, så bilver det rigtig godt - engang

Så var det at nogen valgte at sove igennem fra kl. 21 til 6:07. Og jeg var kun oppe kl 3 for at sikre at det ikke var fordi al vejrtrækning var indstillet. Kunne konstaterer at alle mænd havde puls.

Den nye uge starter godt.

Hvordan man kan miste overblik og selvkontrol. Og drømme om fred og ro og kaffe

Er gået i mental black out. Fuldstændig. Efter en uge hvor jeg måtte tage én for familie-holdet og i det bedre sex-livs-tjeneste, havde jeg forstilt mig at resten af ugen blev med ro på. I stedet lagde Nordjyden sig med halsbetændelse og Prinsen fulgte trop med at fiske sig en ordentlig omgang snot. Altså var det pludselig ikke mig det var synd for. Men mig, der havde kommandoen. Med leg på gulvet og løft og indkøb. Derfor er jeg ikke helet endnu. Og som bonus er jeg begyndt at bløde igen. Og det gør faktisk stadig nas. Sådan hele tiden.
Og hvis vi ikke havde fået en fri aften fredag, hvor jeg indleverede Prinsen hos Min Mutti og Papa og først hentede ham igen lørdag, er jeg i tvivl om, hvem af os der havde forlangt skilsmisse først. Måske Prinsen. Men han havde en fest med lortebleer og dimsning med plastikskeer. Imens ondulerede jeg en halv flaske asti og Nordjyden lå på sofaen.

Men på et tidspunkt når man grænser, man ikke aner fandtes. Derfor stod jeg pludselig i entreen og hulkede. Med Prinsen skrigende i vognen og Nordjyden formet som et stort spørgsmålstegn. Mens ekko fra smækket dør og grimme ord fortog sig. Det kan godt være svært at formulere sig både korrekt og sympatisk lige der. Kunne heldigvis ikke sige så meget gennem hulk og tårer. Fik i stedet 2 timers søvn. Og jeg følte mig ovenpå helt ind til kl 22, hvor Prinsen skreg sig igennem den næste time. Med snot og host til alle sider og små skarpe klør.
Og det gør faktisk meget mere ondt at være i minus på kone-point og overskudsmor-skala, end det gør at være i underskud af søvn. Der er jeg ligesom på hjemmebane.

Og lige om lidt tager Min Mutti og Papa og Lillesøs af sted til Lübeck. Og jeg er misundelig på Sole-4-år-måden. For jeg vil gerne med. Uden baby. Men med mig-tid og sammenhængende søvn. Og selvom jeg ikke kan gå vildt langt, så kan jeg indiskutabelt sagtens sidde på pude på idyllisk tysk fortovscafé og sniffe frisk luft og nye input.

At savne

Min Morfra bliver 84 år i dag.
Til hans 80 års fødselsdag skrev jeg et brev til ham. Da jeg skrev det, vidste jeg ikke at det ville blive sidste gang jeg rigtig kunne fortælle ham noget.
Mit brev lød sådan her:

Søde Morfar.

Jeg kunne ikke finde på en gave, som jeg helt syntes passer til dig, så jeg valgte at skrive et brev til dig i stedet for. Så kan du tage det frem og læse igen og igen.

Egentligt syntes jeg, at håndskrevne breve er mere personlige, men jeg tror du har lettere ved at læse det her, end den kladde jeg først lavede. Den blev lidt rodet.

Jeg vil bare gerne fortælle dig, at du er helt fantastik og at jeg elsker dig.

Det er dig der har lært mig at fiske, at bygge huler i meget høje træer og at cykle uden hænder. Vi har gravet i jorden, gået lange ture i skoven og lyttet på fugle.

Med dig har jeg været på fantastiske eventyre i fjerne lande omme i baghaven, vi har fanget vilde heste og sovet under åben himmel i ørknen.

Sammen har vi sat mormors tålmodighed på prøve, men hun har tilgivet os hver gang.

Og jeg har sat utrolig stor pris på det hele!

Jeg ved godt, at ingen af de andre børnebørn har oplevet det samme med dig, som jeg har, og jeg føler mig sindssyg heldig over at have haft alle de fantastiske timer i dit selskab.

Tillykke med fødselsdagen.

Kærlig hilsen Lone

2 uger senere døde han. Og jeg holdt ham i hånden i dagene inden. Tænk hvis jeg havde glemt at fortælle alt det jeg elskede ved ham.

Min Morfar var - foruden Min Papa - den eneste rigtigt mand i mit liv meget længe.

 

Ny krop søges

Nå. Men så var det at jeg fik tid hos gynækolog. Og var der i går. Og hvis man er mand og læser af min blog, så kan man fint vælge at stoppe læsning af dagens indlæg her. Tænd for tv, se noget fodbold eller fæld et træ i stedet for.

For det som jeg troede kunne ordnes med noget creme og sådan, det skulle ordenes med lidt andre metoder. Og selvom det var rart endelig at møde én som forstod hvorfor det stadig gør ondt, så ville jeg altså gerne være alt det her foruden. Virkelig meget.
Men hele problemet var at det arvæv jeg har dannet efter syning var helet uheldigt. Og uelastisk. Det vidste jeg godt. Intet nyt der. Men jeg havde naivt forstilt mig at det kunne blødgøres med creme. Det kunne det ikke. Slet ikke. Faktisk skulle arvæv brændes væk, så det kunne hele op ordentligt igen (fuck) Og selvom det bliver gjort med lillebitte skære-brænde-aggregat, så gør det altså virkelig ondt (mere fuck). Lokalbedøvelse eller ej (helt vildt meget fuck). Og hun forsøgte med sætning 'så starter vi med et lille prik', hvortil jeg måtte forklare at der ikke findes små prik i det område. Overhovedet. Og jeg blev så dårlig undervejs, at jeg måtte ind og ligge bagefter. I samme lokale som jeg sidste år tilbragte en del tid i tæt selskab med akupunkturnåle. Med bløde varme tæpper.
Og jeg gider slet ikke snakke om, om det var dumt at jeg selv var kørt af sted. Men troede jo ikke at der skulle ske noget særligt. Men hjem kom jeg. Og nu starter jeg forfra med ikke at kunne sidde ordentligt. Jesus altså. Har besluttet at Nordjyden må stå for næste omgang, hvis vi skal have flere unger. Jeg har kaldt 'Helle for ikke at gøre det igen'. Ikke fordi det der fødsel var noget særligt. Men for alt det andet. Det gider jeg ikke igen.

Og hvis nogen drister sig til at spørger om barn nummer 2 lige foreløbig, så siger jeg grimme ting og beder dem finde andet at gå op i. Eller giver detaljeret og malende beskrivelse af hvorfor vi ikke avler lystigt derudaf.
For helt ærlig. Hvad rager det egentligt andre?

Alt fra mig denne gang. Vender tilbage med noget sjovt og frisk-fyr-agtigt senere.

Badebaby

Udover nu pludselig at være blevet a-menneske, er Prinsen næsten tilbage til normal. Med snot og det hele. I morges vandrede han rundt med Nordjyden og satte sig bestemt med blerøven ude i brusebadet. Og ville i bad. Så det kom han. Trængte faktisk også. For nogen havde tisset helt vildt meget igennem kl 5 i nat morges. 

Fuck - undskyld. Men hold nu op en uge.

Hold nu op. Da jeg, inden Prinsens ankomst, hørte begrebet 'tigerspring' grinte jeg. Ja jeg er tilbøjelig til at sige at jeg muligvis lo hånligt. For helt ærlig. Hvor slemt kan det lige være...

Jeg citerer fra Vid-(fucking)-underlige uger app'en: 'Dit barn græder mere, sover dårligere, har mindre appetit, er i dårligere humør og klamre sig til dig.' Tjek til alt på én gang herfra. Samtidig har Prins Arthur valgt at krydre oplevelsen med en ordentlig omgang snot og tænder.
Har haft baby der i en hel uge nu hverken kan sidde selv, overhovedet ikke kan dimse med tilfældige ting længere og som overhovedet ikke kan overleve uden at have fast tag i mine bukser. Og vores lydspor har kørt i rillen 'skriggggpyldre-ikkeforladmig - opogståopogstå OpOgStåNu .... grrrrrrrrrrrnejnejnej skriggggutilfredshed'
I.En.Hel.Uge. Og Min Stærke Nordjyde har været væk i 2 ud af 4 dage. Hele dagen. Han har til gengæld, på trods at meget sene arbejdstider, sendt mig ind på sofa meget tidligt om morgenen, så jeg kunne indhente søvn inden næste dag starter. Med nye skrig. Og det kan godt være at enlige mødre får mange tilskud. Og at det måske nogle gange også er lidt snyd. Men altså. De har ingen de kan skubbe ud af sengen kl 5 for at lave vagtskifte. Der er kun dem. Hver morgen.
Shit.
Det kunne jeg ikke.

Selv da vi var i Mødregruppe, i velkendte omgivelser, med kendte babyer og mødre, skreg han. Non stop. Eneste undtagelse var da Far Jacob satte sig ned og prikkede til ham. Var faktisk næsten succes. Uden skrig. Men med obligatorisk 'jeg forholder mig skeptisk til dig'-mine.

Men helt ærlig. Hvornår kommer min harmoniske baby tilbage? Og hvor lang tid kan man - uden varig mén - undertrykke 'HOLD SÅ KÆÆÆFT' skrig?

7 hurtige til mig selv

På en skala fra 1 til 11, hvor træt var jeg i morges?
10. Der skal være plads til at avancere med det der muligvis venter mig i nat. Tak til blandt andet tænder og mareridt.

På en skala fra 1 til 11, hvor meget havde jeg lyst til at råbe røv og skride, da Nordjyden fandt giga lorteble kl 6 i body på Prinsen. Og proklamerede at den havde været der ret længe. Konsistensmæssigt at dømme?
11. Og jeg vil helst ikke snakke om det...

Antal kopper kaffe indtaget inden 12?
Opgav at tælle.

Dagens lyspunkt?
1 time med panodil-dopet baby på sofaen. Kunne faktisk både ligge i ske og pludre uden problemer.

På en skala fra 1 til 11, hvor stor er trangen til forbudt chokolade?
11. Og jeg har ædt 3 stykker pt.

Behovet for en kaffedate i morgen med risiko for skrigende Prins som ledsager?
Gigantisk! Living on the Wild side...

Trang til at sniffe Prinsen bagi inden jeg går i seng?
Ingen trang. Men føler dog et vis behov for dobbelttjekning...

Træt baby

Når man insisterer på at stå op kl 6, så bliver man træt igen hurtigt. Og når man ikke rigtig vil sove formiddagslur, så bliver man virkelig træt meget hurtigt igen.
Har forsøgt at lave ny og pænere hyggeplads henne ved gyngen. Og fandt i dagens anledning dublo'en frem. Og Prinsen blev så begejstret over nyt jomfrueligt usavlet plastik, at han genererede så meget savl at det krævede fuld bodyskift.

Men trætheden forsvandt ikke. Omend der blev kæmpet bravt for friskheden. Derfor sad der i vores stue lille træt baby i stor grøn gynge og insisterede på, at den ikke gabte, men bare skulle gynge lidt mere. Og hver gang jeg forsøgte at lirke ham fri, startede han skrig der alarmerede alle naboer, om at der huserede ond mor på matriklen. Derfor sad der i vores stue også en træt mor, der skubbede gynge og udtænkte plan for, hvordan baby med lukkede øjne og savl på bukserne skulle lokkes væk fra grøn gynge. Alt i alt gik det ret dårligt. Endte i længere skrig med snot og savl. Og nu skuler jeg til babyalarm og sipper til varm kaffe.

I'm back eller hvordan man kan have dårlig samvittighed over for en blog

Hej Blog.

Undskyld at jeg har været så fraværende på det sidste. Nu skulle alt dog være tilbage til normal, og jeg har planer om både forspiring af blomster i vindueskarm (realistisk) og spritnyt strikkeprojekt (mindre realistisk). Muligvis bliver påbegyndt bog også læst færdig (dybt urealistisk). Har sågar lyst til at bryde ud i 'her har I mig tilbage..'sang, uden dog hverken at have været spærret inde eller have lavet andre mindre fine ting.
Og selvom vores fredag aften blev mere hektisk end jeg bryder mig om dagen fær konkurrence, så gik det godt. Ret godt faktisk. Og Prinsen holdt fest hos Julie, der modigt havde sagt ja til at have overnattende baby i huset. Så hans forældre kunne være kærester og drikke dus i kolde fadøl. Og jeg nød det så meget, at jeg helt glemte at savne min baby. Glemte til gengæld ikke at nyde indsmuglet asti med Min Lillesøs og Vores Amalié, mens nyt Bon Jovi inspireret hår blev rystet på plads.  Nyt hår er også skyld i, at Ulla nu ligner afdanket 80'er punkrock-stjerne. Og da jeg vågnede søndag, efter lang fest og minus i overskud til at fjerne makeup, var det ikke Ulla der stod op, men et medlem af Kiss, der stirrede tilbage inde i spejlet. Jesus altså.
Men ellers går det godt.

Barndomsminder i nutid

I morgen skal vi til konkurrence med bandet. Så tid og overskud findes pt i meget små mængder her på matriklen. Indtil i morgen kl 13. Derefter findes der både forståelse, massevis af overskud og kolde fadøl. Men der øves i hele familien. Både her og i Hørning.
Så da jeg i dag var forbi Min Mutti og Papa, fandt Prinsen den samme underholdning i stuen, som Min Lillesøs og jeg fandt for 25 år siden. Samme spot i stuen. Samme mand.

På tur

Har været på tiltrængt udflugt i den lille pinke. Trænger til luft og til at se andet end lokalområde. Og husets vægge. Og gulve. Og Prinsen ligner også én, der godt gider se på andet end mig. Derfor arrangerede jeg hurtigt kaffedate med Dejligste Line. Hun ruger lige pt på Prinsens kommende kæreste. Vi glæder os.

Gynge-tur-retur

Har brugt formiddagen - forgæves - på at lede efter gynge til Prinsen. Pakkede snotnæse, falsk strubehoste og Prinsen i den lille pinke, og var sikker på at Silvan kunne leverer varen. Herefter gik turen til Legekæden, jem og fix, Harald Nyborg og til sidst jysk. Kunne på ingen måder opdrive noget der tilnærmelsesvis kunne bruges. Og da alle på matriklen har været oppe siden 5 og derfor har haft fuld glæde af falsk strubehoste - igen - syntes jeg ærlig talt, at vi godt kunne bruge lidt medgang. Åbenbart bare ikke på gynge-fronten. Og det tog så hårdt på Prinsen, der også har prøvesmagt alt i plastik i Legekæden, at han nu er helt væk. Med elefanthue trukket helt ned over de små øjne og tørre 11-taller.

Den falske strubehoste afskyr kølige omgivelser, og Prinsen sover bedst udenfor. Også om natten - hvilket vi dog endnu ikke har gjort i praksis. Så ingen Kaare Sand og De Onde Mødre. Endnu. Men derfor har man de sidste par morgnen, før kl 6, kunnet se meget trætte forældre rulle op og ned af Ege Allé med hostende Prins pakket godt ind i dyne og striktrøjer. Men det virker. Og vi har med succes fået sovende baby, der hverken hoster med tårer i øjnene eller hiver efter vejret. Og har også selv kunnet krybe ned under lun dyne igen. Med babyalarm og håb om lidt sammenhængende søvn.

Hej Skat

Halleluja!
Muligvis tog det over et døgn at komme igennem til skat.dk. Og kostede flere nordjyske gloser af den mindre fine slags førend både kø og midlertidige nedsmeltningen af offentlig hjemmeside var overstået. Men. Det er helt ok. Og selvom det jo er mine egne penge, der kommer tilbage til mig, overfor ikke på den måde hverken er lottogevinst eller andet vildt. Så liker jeg konceptet. I hvert fald de gange der kommer penge tilbage. De andre gange gider jeg ikke nævne noget om.

Men altså. Hvilke netshop sider er det nu der er rare at besøge?