Så fik jeg min Sole-dag

Og indrømmet. Vi havde lidt startproblemer. Helt klart min egen skyld. Var overvurderet at tro at jeg skulle have jeans.
Efter de første 4 butikker, hvor helt unge ekspedienter forsøgte at overbevise mig om, at skinny jeans med høj talje var lige det der skulle til. Seriøst. Selv mit tynde-str-34-jeg fungerede ikke i den konstellation. Vil faktisk vove at påstå, at de færreste fremstår fra deres bedste side i SÅ stramme busker. Og mit nye mor-jeg gjorde da bestemt ikke. Og burde ikke have troet på dem. Overhovedet.
Endte med at stå med høj vandstand i øjnene. I prøverum. Alene. Med Min Stærke Nordjyde tålmodigt ventende udenfor. Iført stramme jeans som 'passer-mig-og-jeg-er-jo-ret-bred'-ekspedient mente var lige noget for mig. De passede ikke. Fik langet næste størrelse ind bag forhænget. Hjalp ikke. Som i slet ikke.
Vil normalt mene at jeg er ret stilsikker. Og objektiv om egen krop og pasform. Besluttede derfor i prøverumssituationen at tage sag i egen hånd. Var heller ikke fair overfor Min Stærke Norjyde at tude. Han ville jo netop gøre mig glad igen.
Derfor forlod jeg skinny-mareridtet. Og fandt lækker butik med NoaNoa-ligende design og brandhotte Karen by Simonsen blazers. Med dejlige baggy busker. Og smilende betjening. Nordjyden åndede lettet op. Og jeg var glad igen.
Trumfede dagen af med nye skin mokkasiner fra Bianco. Og overskudsbetjening. De havde god tid. Og masser af lyst til at hente mange venstre-sko op til de højre-sko som jeg prøvede mig igennem.

Min Stærke Nordjyde mener at jeg begynder at ligne mig selv igen.
Det er fedt. Lidt MILF vil man vel altid gerne være.

- og mine behagelige jeans med den brede brede brede elastik til kæmpe mave? Dem ved jeg at en anden snart får brug for...

 
Startede med brunch på Stiften. Altid virkelig godt. Men man skal ikke være en Æg-og-Bacon-pige. På det punkt er de lidt næring.

 

 

Dagens høst. Man bliver jo helt glad indvendigt!

 

 

Mamaernes Gruppe

Prinsen har i dag ligget i tæt symbiose med Johannes. Og erfaret at andre drengebabyer også kan hive i hår. Og holde fast. Måske meget god erfaring af gøre sig tidligt.

Sådan en mødregruppe er faktisk en ret farlig konstellation. Jeg ved ikke, hvem der fandt på konceptet. Men ærlig talt. At sætte 5 hormonelle førstegangs mødre sammen. Og tilføje skrigende babyer som stressfaktor. Det ser på papiret usædvanligt dumt ud. Alle ved at hunkøn i grupper - endda uden hormoner - er lidt af en satsning.
Men for en gang skyld fejler teorien. For i praksis virker det upåklageligt. Og heldigvis er min gruppe ret fredelig. Og rar. Og hyggelig. Med masser af kaffe og kærlighed. Kan man forlange mere?

Ja tak

Sole-dag i morgen. Det bliver et KÆMPE ja tak fra mig!

Mandag

Så gik Prinsen kold! Godt nok på maven og derfor både vældig farligt og vældig forkert i følge Sundhedsstyrelsen. Men bæstet har været vågen siden kl 6 i morges. Så jeg tager chancen og snupper en kop mokka. Stærk med rigeligt mælk. Vigtigt.

Har haft besøg af Jeanette-mor og William i dag. Sådan en stor baby på 6 måneder. Der kan holde hovedet selv. Og sidde. Og give de skeløjede ugler sådan en omgang, at de nok ikke bliver sig selv lige foreløbigt. Kan godt se at Prinsen har et stykke vej endnu. Til gengæld kan han få fat i ting. Og holde fast. Også i Williams hår. Babyer har også humor.
Jeanettes besøg er bevis på at det aldrig er for sent at genoptage gamle venskaber. Også selvom de måske blev afsluttet lidt bittert og forkert.
Jeg elsker at facebook fortalte mig, at hendes kæreste var blevet far. Og at jeg turde skrive tillykke med fare for at det ikke var hende, der var blevet mor. Det var det. Heldigvis.
Det var Jeanette jeg sad hos hele dagen inden vandet gik samme aften og kaffede og kagede den. Og vi var enige om, at jeg bestemt lignede én der var mere end klar til at føde. Iført 25 plus kilo, blomstrede haremsbukser og klipklappere. Med 1 måned til termin. Jeg var SÅ klar.

Nu skal Jeanette bare på facebook. Det er imod hendes principper, da mediet jo kun er til for at snage i andres liv. Præcist derfor syntes jeg, at hun skal joine klubben. Vi ses nemlig for sjældent i virkelig live. Så er cyberspace jo så belejligt og nemt.
Det kan også være at hun mere er en Instagram-pige? I så fald skal hun anskaffe  iPhone. Den bliver hun også glad for. Der er jeg forresten også @solespoint.

Bryllupsdag

Har 14 måneders bryllupsdag med Min Stærke Nordjyde. Tror ikke at det hedder noget. Og der var heller ikke morgenmusik udenfor vores dør i morges. Prinsen skreg tilgengæld kl. 6. Det er vel også en slags kærlighed.
Siden den dag for 14 måneder siden har vi klaret en del.
Min Stærke Nordjyde har ikke forlangt skilsmisse. Hverken under eller efter 9 måneders ustabilitet fra hormonel kone, eller under fødsel der efterlod permanente neglemærker i stærk underarm og muligvis tinnitus.
Og jeg har elsket ham igennem overarbejde, glemte aftaler og kold aftensmad.
Han har sikret, at jeg kom igennem et efterår med alt for meget øvning og overbookning.
Og jeg har vasket den store bil, i 7. måned iført bikini, og spurgt om det var ligesom i M! bladene.
Og elsket ham for at svare, at jeg var lige til en dobbelt midterside.

Det skal nok gå det her. Og til vores søvlbryllup vil jeg gerne have messing udenfor døren. Med lyd på. Tak.

Hjemmearbejde

Så gik Prins Arthur kold. Midt på sofaen og med mælk i mundvigen. Fik lempet pude ned mellem baby og lår. Som en slags attrap. Det virkede. For noget tid i hvert fald. Lige om lidt opdager han det. Han snorker. Med åbne øjne. Ligesom sin mor. Super dårlig egenskab at give videre. Har indtil flere gange skræmt livet af diverse overnattende gæster ved at stirre på dem i søvne. En enkelt troede sågar at jeg var død. Men jeg ved at Prinsen lever. Jeg har mærket på lille og varm krop. Den trækker vejret.

Jeg brugte aftenen i går på at sylte blommer. I sukkerlage og grand mariner. Af hjemmeavlede blommer selvfølgelig. Mine forældre har ustyrligt produktivt blommetræ, der på 30. år kaster blommer efter alt og alle i hele august. Jeg fik 10 kg. 2 af dem er nu på glas. I selskab med vanilje og sprut. Resten skal i fryseren.
Elsker at kunne fiske et lille stykke sommer frem hele vinteren. Vældig selvforsynende på den irriterende overskuds-måde. Mit mål i for denne sommer var at jagte sagesløse grøntsager og frugt med mandolinjern og eddike/sukkerlage. Det er ikke helt sket i det omfang jeg drømte om. Men jeg arbejder på det. Langsomt og på barsels-måden. Og rødbederne er jo ikke engang klar til at blive høstet endnu. Hvis de stadig lever under snerlen. Må tjekke efter ved lejlighed.

 

Min Papa hjalp. Jeg holdt balje. Og fik blommer i hovedet.

 

 





Jeg ønsker mig et pæretræ til haven. Sådan et som Clara Friis fik opkaldt efter sig. Min Stærke Nordjyde mener, at vi ikke har plads. Så nu ønsker jeg mig også nedlagt landbrug med frugtplantage i baghaven. Og en pony.

 

 

 



Hvordan man også kan starte dagen

Prins Arthur har opdaget verden. I hvert fald den der eksistere inden for en radius af 1 meter. Derfor har han ligget på legetæppet og øffet til de skeløjede ugler. I en halv time. 30 minutter. Tredive! Har spillet musik, danset og sunget, men jeg er pt udkonkurreret af 3 stirrende tøjugler og en blæksprutte. Det er vel ok. Lige nu. På lang sigt er det uholdbart.
Det er selvfølgelig sket efter scenarie på pusleplads, der overhovedet ikke tåler gentagelse. Hverken her eller noget andet sted. Og på ingen måde med billeddokumentation. Men inkluderede sætningen 'nejnejnejnejNEJNEEEEEJ!' og tøjskifte af både mor og barn. Først nævnte endte med at stå i - ingenting - og sidst nævnte måtte finde sig i ukorrekt håndtering af ble/body/små fødder for at hindre større skader.
Og sådan en omgang kan åbenbart godt være udmattende. Og så kan ugler vel være meget fint og no-stress-relateret selskab.
Og jeg skal have kaffe. Nu.

Lister

Prins Arthur kom jo lidt for tidligt. Præcist 23 dag. Og derfor har jeg stadig en masse uafsluttede projekter. Som jeg lige kunne nå inden han arriverede. Som ikke er færdig endnu - men bestemt ville have været det. Det er den officielle undskyldning. Den uofficielle trækker nærmere i retning af mig og ufrivillig evne til at sætte i gang og glemme at afslutte inden ny igangsætning.
Så mens stuen flyder over med kaos i uorden, hæklede ugler, noder og havehynder, der har søgt ly for det danske sommervejr, laver jeg lister! Lange lister. Med opgaver og dårlig samvittighed.
Liste 1 indeholder punkter som
'strikke trøje færdig inden Prinsen bliver for stor'
'skrive kærlighedserklæring til Dejligste Line'
'sove'
'finde flygtet sut'
'finde plads til ny og lækkerlækker fotoprinter'
'almen oprydning'
'almen oprydning'
'almen oprydning'

- og HVOR mange stankelben er det egentligt muligt for hus på 116 m2 at indeholde?! De er overalt. I går blev Min Stærke Nordjyde angrebet af ét, der troede at åben-mund-med-tandbørste var tilflugtssted. Det er altså uholdbart. Ender med at én af os kløjs i et af bæsterne. Og det bliver svært at forklare og få til at lyde troværdigt som dødsårsag. Må grave støvsuger frem. Fra bryggers som bestemt også burde stå på liste over interesseområder for oprydning.

Sole-dag

Fik en Sole-Dag af Min Stærke Nordjyde i fødselsdagsgave. Det inkluderer brunch (jubel!) og frivillig shopping (mere jubel!) med hans MasterCard (halleluja!). Han tager endda fri og sikrer godkendt og ansvarlig opbevaring og pasning af Prins Arthur. Så nu er jeg i gang med at kortlægge bedst mulige rute, så vi når alt det gode og ikke spilder tid på pjank. Og skal vælge om brunch skal være stedet med buffet eller fantastisk kaffe. Vigtigt at have prioriteret rigtigt for at være beredt til resten af dagen. Måske jeg også burde lave lidt armstrækninger for at være fit til pose-bæring.

Min ellers så Stærke Nordjyde ser allerede lidt træt ud. Jeg forstår det ikke...

Sejr

Ha! Har fundet én ting som stadig passer i størrelse 36.
- mine sko!

Super Ego vs. Postgravid krop : 1-0

Fødselsdag

Og solen? Den kom faktisk. Muligvis til manges store forbløffelse. Har trods alt være både gravid og hormonel i 9/12 dele af året. Men den stod ned i lårfede stråler. Og vi svedte og trak i parasolskyggen og havde en fest.
Yndlings Marie bagte kardemomme-boller og Min Lillesøs klaskede med stor kyndighed og rutine lagkage sammen. Dejligste Line tog sig af Prinse og jeg nød det hele.
Jeg havde i dagens anledning lavet lagkagebunde i farver. Alt andet er også så kedeligt. Det er nemt, overskuds-osende og med bær fra haven.

I dag har vi et hyr med Prinsen, der har lært at gribe fat om eget lange hår. Og trække til. Uden af kunne slippe igen. Det er både dumt og gør ondt. Og mens man forgæves prøver at befri ham fra sig selv, er det umuligt ikke at grine. Håber ikke at vi giver ham traumer. I så fald undskylder vi. Og kan kun trøste med at fra nu af bliver livet kun mere kompliceret. Og det må man også godt skrige over.
Om lidt skal han sove. Iført ble og sut i skyggen af syrenen. Heldigvis er han stadig min baby lidt endnu. Og verden er nem, når den største gåde er, hvorfor noget river én i håret.

Kunsten at være sund

Når man som mig har en BA i Ernæring og Sundhed, støder man alt for ofte ind i folk, som ved MEGET mere om emnet end mig. BA eller ej - mest ej. Og det er helt ok. Men så lad være med at spørge om råd/ideer/hjælp/opskrifter/alt andet.

I vores studietid var det også 'Sundheds' etiketten der var skyld i de værste spritstive kodak-moments.
Moment 1:
'Nå Ernæring? Så drikker I heller ikke?'
'DET gør vi. Faktisk indeholder vores køleskab kun øl. Og absint i grøntskuffen!' (løgn)
'Ser man det. Så giver jeg sku en fadbamse - eller 3'
'Fedt!' (løgn) - 'SKÅÅÅL' (pis!)
Nu er jeg jo tilpas stædig, men desværre også umanerlig dårlig til at drikke, så en fredagsbar var hurtigt overstået.

Moment 2:
'Pizza! Ja, DET skjal jeg have! Med krææm fraisjh'
Jeg havde en fast fredag-lørdags scoring. (Hvorfor lede efter andet, når den her virker virkelig godt hver gang?!). Og han var heldigvis, ligesom Dejligste Line, udstyret med lommeletter. Og tålmodighed. Og pæne øjne.
Og jeg manglede koordineringsevner til pizza-med-topping-håndtering. Men havde i min kæmpe brandert bevaret en insisterende trang til at være u-sund.

Idag er min sidste dag som 26 årig. I morgen kommer mine dejlige piger. Og vi skal have lagkage. Med masser af kalorier. Og flødeskum. I haven med solskin, og kølig asti. Prinsen skal overdynges med kærlighed og Min Stærke Nordjyde skal spille golf i behørig afstand af feminist-orgiet...

Derfor skal Prinsen og jeg lige om lidt i Føtex (mad), Rema (bleer) og BabySam (har gavekort og kan godt styre det. Ingen overtræk. Det kan jeg godt).

Fødselsdagsønsker fra Sole til resten af verden:
12 timers sammenhængende søvn
Mere kaffe
Kærlighed

Dagens optur:
Når Lillesøs spiller River flows in you - I må nøjes med at høre Yirumas udgave
http://youtu.be/7maJOI3QMu0

Dagens nedtur:
Bækkenløsning - også efter fødsel

M for Mor og Modig

Jeg var ret neurotisk som barn. Faktisk vil nogle nok mene at jeg stadig er det. Men i hvert fald så var jeg en af den slags børn, der troede på, at uhyrerne boede under sengen. Eller i underkøjen, hvis vi sov i etager.
Jeg gik aldrig ud i mørke og blev direkte angst, hvis jeg var alene.
Jeg befandt mig kun på den etage, hvor familiens andre medlemmer var. Bevægede mig kun nødigt væk derfra og det var utænkeligt, at jeg gjorde det efter mørkets frembrud. Mørke, ved enhver, tiltrækker jo uhygge. Og monstrene frem under sengen. Og vinduer, hvor man kun kan kigge ind - ikke ud.
Derfor har min Mutti brugt mange timer ventende på, at jeg, angstsvedende, listede trin for trin ned af trappen, lynhurtigt og med indøvet præcision fik fat i helt uundværgelig ting, for at storme hovedkulds opad igen. For én ting var sikkert. Det skulle være virkelig vigtigt for at jeg bare som overvejede at hente noget uden ledsager.

Sådan vil jeg gerne at Prinsen ikke får det. Har nemlig været ret belastende og til tider direkte pinligt ikke at være i stand til at lave ting efter mørket har indtruffet. Så nu skal jeg til at være modig. Bedre sent end aldrig. Det kan jeg godt.
Men det er altså stadig til tider ret angstfremkaldende at sidde i mørk stue med skrigende Prins på armen. Alene. Og modig, selvfølgelig. Men skrig lyder bare anderledes om natten.

Nemesis

Nemesis din skøge! Bedst som man har siddet i helt ny og dejlig mødregruppe og forsigtigt nævnt at 'jeg har vist fået den nemme baby', så viser du tænder. På den absolutte mest nederdrægtigt måde.
Det skete også sidste gang jeg kom til at juble over temaet 'han er bare SÅ nem at få til at sove.'Jeg har altså brug for mere end 1,5 timers sammenhængende søvn, for at kunne være nogens mor. Alt andet er uansvarligt. Er så træt at mit morgen-alter-ego 'Ulla' ikke forsvinder efter den første kop mokka. Muligvis heller ikke efter nummer 5. Og bestemt ikke inden kl. 12.
Fra nu af er jeg åbenbart nød til at hikse mig igennem ord som 'kolik' og 'ingen søvn', næste gang der bliver spurgt ind til afkommet. Og det er jo løgn - og muligvis omvendt hybris?
Vi har bandprøve i aften. Håber Nemesis finder nyt offer inden da. Og håber ikke at hun hørte vores 'det var dælme nemt'-udbrud sidste tirsdag efter uhyggelig vellykket band-og-baby-kombi. Så højt råbte vi det heller ikke...
Må jeg i stedet fremhæve Dionysos - guden for vin og ekstase. Og hvornår kommer han på besøg?

Have

Har været den dovne haveejer i år. Og undskyldninger er der nok af. Vil mene at 'mor-to-be' og andre i samme kategori hører ind under dem, der virkelig gælder.
Derfor købte jeg for 200 kr. blomsterfrø i foråret, og smed dem rund på de mest udsatte steder. Resultaterne titter frem nu.



Vil til enhver tid insistere på, at jeg har styr på haven. Derfor fortrænger jeg også at min squash plante i al hemmelighed har produceret et styk squash på 1,5 kg helt uden at jeg har opdaget det. Muligvis fordi den var delvist gemt under det bunddække af snerle og andre utøjsplanter som jeg har opgivet at lære navnene på. Tror vi vil mødes igen, så der er masser af tid til at gentage dem. Desværre. Men nu ligger der kæmpe grøntsag og griner af mig. Vi skal derfor have 'noget med squash' i dag - og i morgen. Og resten af ugen.



Sommerlørdag

Så kom sommeren. I hvert fald for i dag. Vi skal til familietræf.
Prinsen skal charme og vi skal mingle og sniksnakke. Det bliver kærligt og hyggeligt. Men - ja - meningen er jo nok ikke at jeg skal ankomme nøgen. Og her opstår dagens dilemma. Uoverskueligt lige pt. Som Monopolet ikke kan behandle, da der er OL. For Søren! Har været igennem samtlige beklædningsgenstande i garderobeværelset. Og prøvet dem. Og opgivet. Og forsøgt at smile da Min Stærke Nordjyde prøvede med 'men det er jo bare fordi dine bryster er vokset...' Mens vi begge godt kunne se, at det ikke var derfor mine busker ikke kunne lynes. 8 måneder på skånekost bestående af hvid brød med smør hævner sig. Nu. Krop til størrelse 34 mangles. Og Savnes. Må have kaffe for at komme videre. Sort, stærk og skoldhed.

Og det blev fredag

I dag foregår fuldstændig på Prinsens præmisser. Han har brugt hele natten på at presse. Hele natten. Med maser af lyd selvfølgelig. Og uden resultat. Har givet ham gode - og afførende - sager, så nu ligger han på bordtæppet og ser helt sagelig ud. Og jeg venter på resultatet i den anden ende. Han har udført stjernen 2 gange. Det er altså stadig sjovt. Og hele dynen lettede første gang.


Der er imellem 1000 og 2000 lortebleer tilbage i Prinsens og mit forhold. Det er mange. Også selvom Min Stærke Nordjyde tager 50 procent.
Imens han ligger og laver gennemløb, hyggestrikker og kaffesipper jeg mig igennem eftermiddagen. Elsker fredag.

Tillykke til Line

I dag har Dejligste Line fødselsdag. Det gør hende til præcis 7 dage ældre end mig, og hun må derfor betragtes som virkelig gammel den næste uge. Derefter er hun blot midtsidst i 20'erne og igen langt fra de frygtede 30'er...
Lines og min historie går ret langt tilbage efterhånden. Hun var min tro beskytter i gymnasiet og sikrede, at jeg aldrig kom hjem med de forkerte. Senere sikrede hun, at jeg ikke boede med de forkerte, hun holdt hår i de tidlige morgentimer, når jeg havde drukket det forkerte, og sikrede taxituren hjem (iført håndtaske med pose og vådservietter).

Jeg kvitterede med at lave hendes tysk afleveringer, sikrede at hun aldrig kedede sig til festerne og forberedte hende til kommende mor-rolle med de rette remedier pakket i tasken. Senere hjalp jeg hende med at flytte og oplærte hende i kunsten at mixe stærke cocktails.

Fordi jeg godt kan lide Line og fordi vi ikke længere ses hver dag, så er min fødselsdagsgave til hende en brunch all inclusiv. Enten i Silkeborg eller Randers. Uden afkom. Dem må vores mænd passe.
Men hun ved det først, når hun har været herinde forbi og læse sin gave.

Det er Dejligste Line i rødt...

Bandbaby

Leger en sjov leg med Prins Arthur. Eller jeg syntes i hvertflad, at vi hygger. Er i tvivl om han er enig. Men Prinsen er virkelig dårlig til at mestre disciplinen 'beholde sut i munden', så vi bruger uendeligt meget tid med at lege 'put sut i munden'. Så jeg har købt en suttesnor, så vi kan lege en anden leg indimellem.
Smart koncept bestående af:

• Klemme til at sætte fast i baby
• Kreativ snor, i det her tilfælde hæklet bælte med udefinerbart dyr-med-øje
• Sut

Anordningen er god, hvis baby for enden af klemmen har styr på sutteteknik og kun spytter sut ud sjældent. I vores tilfælde sker det mellem 1-100 gange pr minut.
Lege består meget simpelt i, at man holder sut i snor henover gabende babymund og forsøger at ramme. Den der bruger mindst forsøg er sejest. Selvfølgelig leger vi mest 'put sut i munden'. Men en tvistet udgave af 'Andedam', er bare nogle gange en kærkommen afveksling.

Havde ham også med til orkesterprøve for første gang i går. Var kæmpe succes! Nåede ellers at angstsvede, da han startede sultskriget allerede inden vi nåede bandroom. Og lavede ble. Med stort indhold. Er heldigvis urimeligt rutineret i skiftning af den slags grumme bleer, da bare synet af autostolen virker afførende på ham. Skide smart, bogstaveligt talt.
Men nåede faktisk både at spille i første og anden del, samt gennemspilning af DM selvvalgt. Og Min Stærke Nordjyde måtte kun én enkelt gang tage flugten mod pauserummet, da der var akut skrig. Og det var vist mest fordi Kaj i liften var væltet ned i hovedet på Prinsen. Det er også træls sted at have grøn storsmilende frø siddende.

Den danske sommer er en kold én!

Indrømmet! jeg havde måske fælt høje forventninger til den danske sommer her i min barsel. Jeg har hverken erhvervet mig obligatorisk solskoldning eller blevet træt af mad-over-kul. Har tilgengæld tillært mig nye evner udi 'flygt indenfor på minimum af tid' og 'kunsten at tørre en Elle-blad over gulvvarmen'. Men helt ærlig! Det er dælme en ommer. Og jeg har altså gået hjemme siden sidst i april. Har endda stædigt insisteret på at plante krukker til, selv med ubehagelig bækkenløsning, så vi kunne sidde og nyde de sene sommeraftner med bål i haven og kølig hvidvin i glasset, alt i mens Prisen skulle sove Englesøvn i liften. Der er faktisk ikke nogle af de ting, der er sket endnu. Altså jeg har drukket en halv flaske Asti med Min Stærke Nordjyde (Ammende. Vældig forkert, men også vældig rart), og meget stædigt læst en bog indhylet i tæpper og med helt kolde, blå læber klapret at 'det er OVERHOVEDET ikke koldt!', da Nordjyden forsigtigt spurgte om jeg kom ind igen...
Men det tæller ikke. Jeg vil have sol. Nu.

Stjerneform

Jeg bliver altid helt glad indvendigt, når andre også glædes over de lidt aparte aspekter.
I går havde Prinsen og jeg besøg af Yndlings Marie, der var hjemvendt fra Serbien efter seriøse studier i alt for lang tid. Vi er jo umenneskeligt bagud i både brunch- og forbudt impuls-shopping-i-alt-for-dyre-butikker-aftaler (HVEM er det, der oprigtigt har råd til at købe noget i de butikker?!). Men bedst som vi sidder der, fordybet i kaffekageorgie og udvekslende meninger om tunge emner omhandlende 'sæsonens neglelak', 'vi-skal-bare-være-tynde-psykose' og lidt lettere emner som 'pligtnummer til DM' og 'gruppeprøver', stritter babyboy ud til alle sider.
Herefter kommer kommentaren fra Yndlings Marie :'Se! Han bliver stjerneformet!'.
Indtil da havde jeg selv brugt betegnelsen 'DaVinci-form', men det er jo åbenlyst, at han faktisk mere korrekt bliver stjerneformet, hver gang han laver den manøvre. Og det gør han tit. Vist mest fordi han bliver forskrækket (og noget med lidt fjollet refleks). Men sjovt, det ser det altså ud. Og det er vi nu to der syntes!
Desværre hjælper det ikke på henholdsvis post-gravidform og post-udlandsopholdsform, så vi må i gang. I morgen. Eller i hvertfald i næste uge...

Dagens optur: MARIE!
Dagens nedtur: Gælder det danske sommervejr stadig?

Det her postkort bor i vores soveværelse, fundet på et marked for land tid siden.
Jeg ser det hver morgen og det er da svært ikke at blive i bare lidt godt morgenhumør af.

Jeg er nogens mor

Sad med Prins Arthur i nat. Bæstet havde vendt rangen ud på sig selv i et vræl, der kunne vække samtlige hørehæmmede pensionister på vejen. Sad og rokkede frem og tilbage som senilt gammelt spøgelse i mørket og messede selvopfundet 'sov nu'-sang og følte mig meget lidt børnevenlig. Vrælet var åbenbart straffen for at have medbragt 30 dage gammel baby på strøgtur og derfor havde skubbet måltid en halv time... Denne vovede satsning bragte ham så meget ud af synk, at han foretog forvandligen 'nem baby' til 'baby med vildt og anklagende blik i øjnene'. Den nyforvandlede baby spiste hele tiden af skræk for igen at blive sultet af ansvarsløs mor, og blev utilregnelig, når der ikke var mavekapacitet til nye, store mængder mælk non-stop. Efter sådan en dag ved man, at natten bliver en af den slags fester, man egentlig ikke har lyst til at deltage i, men hvor man alligevel pludselig befinder sig syngende og dansende og vældig meget som deltager.

Og mens jeg sad der og forsøgte at stirre Prinsen i søvn, gik det op for mig. Jeg er nogens mor. Jeg er også nogens kone - men ikke mere end at der nu ligger 3,5 kg stædig og håndgribelig kærlighed i mellem os. Og selv, når den ikke ligger der fysisk, kan jeg akkurat nå at ligge mig til rette i varme og stærke arme, førend at der er tilkaldevagt og akut nødopkald fra liften.
Jeg ved nu, at antallet af tsk NestCafé i koppen er proportionelt stigende med manglende timers sammenhængende søvn, og at man ikke nødvendigvis bemærker, når gylp løber ned af ryggen...
Men det er ok. Vi har jo valgt ham. Og jeg håber ikke, at han fortryder, at han valgte os.

Jeg er jo nogens mor.

Kærlighed

Nogle gange kan man godt nå at fange kærligheds-snap-shots på billeder. Dét her er for eksempel ret fint og virkelig svært ikke at 'syntes godt om'.
- Og så vil jeg elske at tage det her billede med samme opstilling igen om 15 år...