Overskud 2.0

Tænkte at jeg var helt vild overskudsmor, da jeg valgte at tage Prins Arthur med i bad. Og lade Nordjyden sove længere end sædvanligt. Jeg lagde baby sprællende og nøgen på puslepude på gulvet og havde ret godt styr på det. Og han så også ud til at nyde ny og nøgen tilværelse. 3 m2 stort badeværelse blev også strintet fint til, så territorier-afmærkning i dette rum kan også streget af linsen. Pt mangler han stue/køkken og eget værelse. Ved ikke om det sidste er implicit og derfor unødvendigt?

Gav Prinsen ble på og fik han puttet ind til Min Stærke Nordjyde, så de kunne have lidt man-time. Og jeg kunne tørre hår, fælder så meget at Prinsen ville hoste hårboller op, hvis han overværede arbejdet. Selv vipperne på venstre øje har opgivet at holde fast. Ser altså dumt ud..!

Efterfølgende har baby så skreget i 30 minutter. Var ikke sulten, ville ikke holdes om, var ikke klam i bleen. Men nu er han gået helt kold i voksi og barnevogn. Åbenbart noget større traume at være med mig i bad, end jeg lige kunne forudsige.

Tålmodighed er en dyd

- Og hold nu op, hvor har jeg brugt min formiddag på at vente, i stedet for at gå dejlig tur med barnevogn og sovende Prins. Iført solskin og vanter.
Først ventede jeg 30 minutter på Sundhedsplejerske. Er ok, sker faktisk hver gang. Men efterfølgende har jeg bruge resterende 3 timer på at vente på IT-kompetence-Nørd, der har repareret Muttis PC. Han lovede at komme i løbet af formiddagen. Og mit naive-jeg troede ham. Må virkelig overveje mindre godtroendehed overfor den slags mennesker. Har faktisk ret tit siddet og være brændt af på aftaler af samme type. Tydeligvis uden at have lært lektien .
Har til gengæld hørt rigtig meget musik, drukket spande af kaffe (arbejder stadig på søvnunderskud fra i går) og strikket lille fin stribet vest til Prinsen. Men det var ikke det min formiddag skulle bruges til. Syntes jeg. Mener jeg. Tænker jeg.
Er simpelthen allergisk og alt for intolerant overfor ustrukturerede mennesker, der smider om sig med klokkeslæt uden efterfølgende at bruge dem. Og er stadig lillebittesmugle postgravid-hormonel. Umanerlig dårlig kombination.
Kræver mere kaffe. Og ny spilleliste på iTunes.

Babysingle.com

Det var bestemt MorgenAlterego Ulla, der kørte af sted med Prinsen i morges. Havde møde med babysingle.com gruppen, stedet hvor babyer mødes. Og deres mødre drikker kaffe. Nok mest det sidste. Især fordi Prins Arthur sov de første 3 timer. Men efter en nat, hvor hans mor højest fik 15 min sammenhængende søvn, så burde han også være træt. Virkelig træt! Og da jeg manglede både tolerance, søvn, søvn og overskud var det Ulla, der pakkede bilen og læssede både vogn og baby i det pinke lyn og kørte efter duften af friskbrygget kaffe. I løbet af den 10 minutter lange køretur, fik jeg heldigvis nogenlunde styr på gab, rander under øjnene og fik samlet håret i obligatorisk knold. Og efter at have læsset sovende baby fra autostol til barnevogn og voksi, entrerede jeg faktisk nogenlunde samlet og ok frisk. Og var i stand til at føre fornuftig samtale - dog med kaffekop knugende i højre hånd. Ingen mirakler, kun ren koffein.
Prinsen vågnede og var både smilende og pludrende og helt fantastisk. Og min.
Og når man har haft en nat uden søvn, men med masser af vågen baby, så er det bestemt dejligt at han charmer alle de andre mødre. Men hvis han laver samme nummer i nat, så skal han virkelig skrue op for sine tandløse gumme-smil og charme mere end han nogensinde har gjort før. Og jeg skal trække vejret dybt. Rigtig dybt.

Pinlighed 1.0

Jeg bliver sådan en mor, der har alt for mange billeder af Prinsen. Og sådan en mor, der til hans konfirmation, har alt for mange pinlige billeder til det helt store power point show. Krydret med velvalgte videoer.
- Og jeg glæder mig.
Min egen Mutti har aldrig forskånet os for selvsamme skrækscener, og jeg tror at man bliver hærdet på en helt speciel hård og kærlig måde, når hele forsamlingen brøler af grin. Mens man selv leder efter nærmeste nødudgang. Så jeg overvejer samme hærdning af Prins Arthur. Fordi jeg kan. Og fordi det er min pligt som nogens mor.

I dag afprøvede jeg konceptet Body-med-strømpebuks. Og fik associationer til en af de der tegneserieskurke med lange tynde sorte ben. Syntes ellers at han har fået gode lår med elastikker. Men sorte stramme strømper virker åbenbart meget slankende. Måske man selv skulle hoppe i et par.

Tak til mig selv

Første gang jeg holdt jul hos andre end mine forældre, havde jeg købt en gave til mig selv. Og fået den pakket ind efter alle kunstens regler og med 'til og fra' kort. Så vidste jeg i hvert fald at én ting blev rigtig god.
Heldigvis blev hele aftenen dejlig og hyggelig. Der var nyfalden sne på godset, juletræer på markerne og ponyer på foldene. Der var frostklar gåtur om formiddagen med vanter og store støvler. Og snekampe og røde kinder. Senere var der varm te og hygge ved langbordet i køkkenet. Så jeg skal ikke klage. Ingen traumatiske oplevelser over at være væk fra 'det jeg plejer'. Min familie er enige om, at vi elsker hinanden lige meget hvor vi er henne, og lige meget hvor langt vi er fra hinanden.
Vi også virkelig gode sammen Mutti, Papa, Lillesøs og jeg. Vi kan få ting til at ske. Vi er en fireenighed, som man ikke skal spøge med. Det kan jeg godt lide. Min Lillesøs og jeg har mere end én gang måtte af med mobilnummer - på vores papa - til fester. 'Fordi han bare er så rar'. En ringede sågar til han og spurgte, om han måtte fri til Søs for at få ham til svigerpapa. Det er vel et ret stort kompliment. På den lidt anderledes møde.

Men denne jul var jeg min egen enighed, der havde besluttet at shoppe lækker tekande i Hamburgs mest fantastiske keramikbutik. Til alt for mange penge. Troede et kort øjeblik, at den rare dame havde regnet euroene om til danske kroner, da hun fortalte prisen. Det havde hun ikke. Og jeg undgik heldigvis at vise svaghed og betalte uden at blinke. Og skrev undskyld til min bankmand senere.
Men jeg ved, at man sagtens kan købe kærlighed. Også i form af skrøbelig rød kande.
Og jeg blev virkelig glad for den, da jeg pakkede gaven op.

Kan det ses at man har baby i huset?

Hvis folk havde spurgt mig for et halvt år siden, om hvordan vores stue så ud nu, havde jeg naivt påstået at den ville være uforandret. Muligvis ville der være et enkelt legetæppe til Prinsen. I pæne farver. Sandheden er nu at den er ukendelig. På legetæppe/gulvbrik/sansegynge-måden. Vores stue indeholder i skrivende stund, udover basale elementer som sofa/spisebord/tv, følgende:

Legetæppe i blokfarver. Udstyret med skeløjede ugler og strikket tæppe.
9 gulvbrikker i pastelfarver.
Spejl i gulvhøjde.
Sansegynge med grønprikket pude.
Samt et fint drys af alt fra sutteklud (lilla/orange) til hæklede fabeldyr (multifarvet).
Lige om lidt flytter der en kravlegård ind også. Bare fordi vi ikke har proppet stuen til absolutte max endnu.

Vores bryggers indeholder pusleplads med vægudsmykning med lyskæde og nipseting-i-papir-med-bjælder og uendeligt mange bleer.
Vi har sutter gemt overalt i huset, og der ligger mindst én stofble indenfor en armslængde ligegyldigt hvor du befinder dig. Også i walk-in-værelset.
De store rander til under øjnene findes i mængder på størrelse med Sjælland, og gennemskuer påtaget friskhed, inden du når at blinke.

Tror alle forældre på et tidspunkt er nervøse for at understimulere deres afkom. Lige nu er jeg mest nervøs for at selvsamme afkom bliver væk i virvaret af forlystelser. Er trods alt kun 5 kg baby på 58 cm. Han er chanceløs.

 

Jeg var sikker på, at jeg havde lagt han på maven i går. Men da jeg kom tilbage, blev jeg i tvivl. Lige indtil jeg fangede ham i denne manøvre:

Uro til uroen

Troede faktisk næsten ikke selv på, at det her blev godt. Og til noget Prins Arthur gad kigge på. Til gengæld har jeg brugt virkelig lang tid på at røre og pille ved den i butikken. Til sidst måtte jeg eje den. Alle de små geometriske skønheder kom dog i 'samle-selv'-udgaven. Det vidste jeg ikke.

Men det lykkedes. Fingerfærdigheden sejrede og min tålmodighed blev ikke engang  testet til sit max. Der var kun en enkelt krise, da Nordjyden stilfærdigt spurgte om trådene ikke skulle sættes i, INDEN den sidste side blev lukket. Det skulle de. Hovsa. Var heldigvis kun i gang med nummer 2.
Det er da succes. Og så ignorere jeg fuldstændig Min Stærke Nordjydes kommentar om, 'at den ligner noget meget livsstils-agtigt'.
Og Prinsen? Han gider godt bruge tid på den.

Overskud

Har sat NHØP på pc'en og morgen chiller med Prinsen. Skulle have haft besøg af Sundhedsplejerske. Hun holder øje med Prinsens hovedeomfang (jeg holder nu på, at det er arveligt betinget, da Nordjyden også har lidt af et hovede - pænt, selvfølgelig - men lidt stort). Men hun er ramt af september-forkølelse. Nu kunne jeg ellers diske op med virkelig morgenoverskud med stearinlys og hele balladen. Må gøres om igen i næste uge. Håber at der stadig er overskud så.

I går var vi her for at se Prinsens kommende dagpleje. Det bliver virkelig godt, og rart at man kan præge ens afkom så tidligt, at de endnu ikke kan protestere. Samtidig fik vi også reddet os en tirsdags-pasning, så Prinsen ikke hver tirsdag skal være aktiv bandbaby, men mere kan gemme kræfterne til koncerter og andre store arrangementer. Det bliver hans forældre glade for. Nu er han nemlig vågnet op til dåd og har gjort det lidt svært at være overskudsmusikere OG mor/far på samme tid.
I tirsdags kiggede Nemesis også lige forbi og forhindrede alle former for sammenspil til mig. Og det er altså bare sjovere at spille med, end at sidde med hysterisk baby, der pludselig opfører sig som én der aldrig har hørt høje lyde før...Det gør mit overskudsmor-job en anelse anstrengende

At gemme minder

MorgenAlterego Ulla har sikret opdatering af iPhone og forsøger sig også med det der Dropboks her til morgen. Drømte at min iPhone blev stjålet. Med alle billeder og videoer af Prins Arthur. Og min sikkerhedskopi på pc blev også taget. Sådan en drøm kan godt give koldsved på panden.
Nu er iPhone i stedet for gået kold og har låst sig fast. Det kan også give koldsved. Suk altså. Teknik er nogle gange et svært sprog.

Har samtidig fundet ud af, at der er taget alt for lidt video af Prinsen de første 2 måneder. Der er faktisk ingen fra hospitalet eller de første dage herhjemme. Hvor man kan høre alle de små nye grynt og knirk, han sagde dengang. Det er jeg ret ked af, sådan med øv-følelse nederst i maven. Alt det kompenserer vi for i de næste mange måneder og år. Det har jeg lovet mig selv. Og Nordjyden er med på ideen.

Prinsen vil lige nu kun ligge selv. Men jeg må ikke gå fra ham. Så har indtaget gulvet med kaffe, pc og musik. Jeg forsøger samtidig at jage Ulla væk med rigelige mængder kaffe, så dagen kan komme rigtigt i gang med kontaktlinser i øjnene og håret tæmmet i overskuelig knold. Det er hårdt arbejde.

Det der motion

Hvordan man kan motivere på forskellige måder

Mig: 'SÅ motionscykel, din..! Så er det bare mig og dig!'
Min Stærke Nordjyde, ude fra køkken (med 3 gryder til opvask): 'Nå men så kan du jo lige nå at blive færdig til at tørre af...'

Min Stærke Nordjyde: 'Du ser så sporty ud.'
Mig: 'Jeg føler mig som én af de der tykke piger..'
Min Stærke Nordjyde: 'Er de da i motionscentret?'
Mig: 'Nej, dem på Julemærkehjemmene.'

Mig: 'Så, Arthur. Nu cykler vi ud på eventyr.'
Prins, der ligger på seng ved siden af cykel: 'Begejstrede-øjn-med-savl-og vilde-armbevægelser!'
Mig: 'Er du klar?'
Prins: 'Vilde-ben-og-arm-spjæt-med-hvin.'

Mig: 'Lige ½ time på cyklen, så er jeg færdig.'
Prins: 'Lorte-ble-udtrykket.'

Fejl man som mor begår tit og ofte

Sidder med en træt Prins, der har været med til alt for meget i dag. Vi lagde ud med babysalmesang. Egentligt for hans skyld. Det skulle jo være så godt, men kunne godt fornemme allerede hjemmefra, at det i dag var mest for min skyld. Men når man nu er meldt til, så er det også ud af fjerene og af sted. Så jeg vækkede sovende baby, hvilket var fejl nummer 1. Aldrig prikke til sovende baby. Han var selvfølgelig sulten og vi var selvfølgelig også lidt sent på den. Åbenbart naturlov nummer 1 herhjemme.
Så jeg udskød mad de 15 minutter det tog at køre til Kirken. Fejl nummer 2. Aldrig sætte sulten baby i bilen.
Fejl nummer 3 og 4 må være at tro, at der var forståelse fra Prinsen side om, at det var i den gode sags tjeneste 'liiige at vente' til vi kom frem. Fejl nummer 5 må være at bruge ord, der ikke var særlig kristelige i våbenhuset, da mad ikke vil op af tasken. Undskyld.
Var til gengæld ret overskudsmor, der gav flaske og sang med, mens de andre babyer lå og salmesang den på bløde røde madrasser. Og grinede kun lidt, da Prinsen afprøvede akustikken ved at sende bøvs af himmelske dimensioner ud i Guds hus. Var også god mor, der, mens de andre dansede, kiggede på lysene i loftet med baby på madrasserne. Ingen stress eller store ambitioner om evner for en 2 måneders Prins. Lysene var også pæne. Og interessante.
Fejl nummer 6: aldrig tro at man kan liste ble af drengebaby, uden at denne benytter lejligheden til at sende stråle med snigeskyttes præcision. Mod mig. Hos lægen. Fejl nummer 6 opvejes dog af at være utrolig omsorgsfuld mor, der ringer til læge og er bekymret over babys vejrtrækning. Og får akut tid hos selvsamme.
Fejl nummer 7 var at tro, at Prinsen ville vise hvilke lyde der bekymre, til lægen. Dog er han nu undersøgt ret grundigt og fik ny tid om 14 dage.

Nu drikker jeg kaffe til lyden af høje snork fra sofaen, og er bange for, at fejl nummer 8 bliver at tro, at jeg kan flytte Prinsen over i barnevogn, sovende, og trille på apoteket. Vi skal have fingre i dråber 'der kan ødelægge store prutter i tarmen og lave dem til små prutter'. Tak til pædagogisk læge. Lugter de så også mindre?

Hvad har I lavet i dag?

Hvordan en lørdag pludselig blev ret god

Indtil jeg stod over gullasch og tudede fordi kødet stadig var frosset, og derfor ustyrlig usamarbejdsvillig, havde jeg kun nået følgende:

• At vaske babydyne OG voksi, da Prinsen selvfølgelig ikke kunne nøjes med at tisse på én af delene.
• At sende vaskemaskine på nærdøds-rejse, da ovenstående åbenbart, i våd tilstand, vejer over 7 kg og derfor er ALT for tungt til almindelig vaskemaskine OG som derfor bliver sendt på mindre rejse ud af skabet, når centrifugen starter.
• At fodre stædig og alt for sulten og virkelig sensibel baby. Samt håbe at han bliver en fredelig teenager.
• At bekendtgøre at overskuddet bestemt var til at lave overskudsaftensmad.
• At tude over selvsamme projekt senere.
• At ønske at jeg havde nået at strikke trøje færdig, løbe en tur, støvsuge, finde kur imod træthed, øve, lave blogindlæg, være nogens kone med lyst til voksentid, almen oprydning, drikke rødvin, ordne hele haven, begynde at dyrke yoga, sætte billeder i orden, komme i form og muligvis også redde den 3. verden og finde løsning på Israel-Palæstina konflikten.

Efter Min Stærke Nordjyde overtog køkkentjansen og var overbærende i de 10 minutter, hvor jeg fremlagde overambitiøse lørdagsplaner krydret med hulk og højlydte snøft, har jeg nået følgende:

• At øve.
• At drikke rødvin.
• At spise al fredagsslikket (jeg kan sagtens styrer det, bare et enkelt stykke eller to...).
• At støvsuge.
• At kysse på både Prinsen og min Stærke Nordjyde.
• At tænke 'at hvis mænd ammede, var der ikke tid til krig'.
• At trække vejret dybt.

Og nu er lørdag faktisk blevet en hel god aften, med stearinlys, der har brændt hele dagen, god god rødvin, og en Prins, der er begyndt at efterligne lyde. Han er altså en lækker baby, og vi glæder os til at høre hvad han vil fortælle os, når der kommer ord. De store, mørke øjn lover mig, at der kommer masser af ord. Lige om lidt. Indtil da må vi nøjes med hvin og savl.

At kunne få luft

Igår gik jeg en tur alene for at trække vejret. Det er vigtigt at gøre, tror jeg. Havde haft besøg af Dejlig Mødregruppe hele dagen. Og fra de gik og til der skulle være bestyrelsesmøde i vores stue, var der 2 timer. Så kan man godt trænge til at slentre en tur ned gennem parcelhus idyllen. I stilhed og begyndende tusmørke. Med bare fødder i mokkasinerne og håret i løs knold. Tror jeg blev ramt af små fragmenter af lykkelighed der midt i september luften.

Kom hjem til dybt ulykkelig Prins. Det er hårdt at være flaske-baby, både for forældre og babymaver. Skal hente flere gode afførende stoffer i dag. Det er lige nu vejen frem. Indtil han kan sætte gummerne i mere fast føde. Så står den på dadler og svesker.

Vi har et DM truende lige om hjørnet. Fra på søndag går det for alvor løs. Jeg burde øve mere. Virkelig.
Prioriterer øvning frem for støvsugning. Hvilket desværre ikke betyder at noget af det bliver gjort ret meget. Men den dårlige samvittighed bliver fordelt anderledes end hos mange andre barselsmødre. Min Stærke Nordjyde er også ret sej til at svinge støvsuger. Så behøver jeg jo ikke at være det. Og jeg har fået tildelt en hel time til Sole-tid og øvning i aften. Guldhornet Frans glæder sig. Det gør jeg også.

Zumba 2.0

Forresten var jeg jo til zumba. Og helt ærligt. Det er jo fjollet. Min helt igennem utrænede krop, der har afveget fra fysisk udfoldelse det sidste 3/4 år, kunne uden problemer følge med. Selv med bækkenløsning. Og dagen efter var det intet at mærke. Overhovedet. Det vil jeg gerne kunne efter så lang en træningspause. Ikke en eneste lille muskelømhed var at spore. Så zumba er streget fra listen. Min Lillesøs er derimod blevet aerobic instruktør. Måske mit bækken tillader mig at prøve. Iført stram stram trikot med g-strengs popo og benvarmere selvfølgelig. Tror det bliver en succes. Håber hun har lavet en serie til 'Fame'. Dét gad jeg gerne.

Prut - og hvordan små mennesker kan lugte fælt

I en alder af 2 måneder er prutter åbenbart allerede sjovt. I hvert fald bliver Prins Arthur helt skeløjet af at presse luft ud. For bagefter at flække i tandløst grin. Det hele sker med de små knæ trukket helt op under armene og med tungen ude af munden. Han er et lille metangasanlæg. Og selvom jeg har haft både biokemi og anatomi, er jeg i tvivl om hvilke processer det er, der forvandler mælk til luft, der kan sende selv store, voksne mænd i knæ. Lige nu slipper han fint af sted med det. Det er ligesom dét han kan, så vi roser og håber at der kommer nye og mere lugtfrie kompetencer. Snart. Men når han bliver 15 håber jeg, at han kun udfører manøvren alene eller sammen med kammerater, der kan sætte pris på talentet. For prutter bliver vel kun sjovere med årene, når man er en fyr. Og piger prutter jo ikke.

Træt 1.0

Det tog mig 3 minutters intensivt og koncenteret arbejde førend det gik op for mig, at det ikke var make up fjerneren, der var noget i vejen med. Man kan bare ikke rense sorte rander under øjnene væk.

zumba 1.0

Prinsen er gået kold i sansegyngen, mens jeg gør klar til at møde min største skræk indenfor træningskategorien - zumba. Og som trumf er det kun for nybagte mødre. Jesus.
Har sat stor eftersøgning ind efter skrigende tørklæde og hvidt tandsmil. Status er, at intet findes i huset. Det hvide tandsmil er mest savnet. Tror kaffe har jagtet det væk engang tilbage i '00erne. Det farvede tørklæde må være mistet i overgangen mellem gymnasiet og 'Nu flytter jeg til København'oprøret. Anyway det er zumba'en det gælder. Og med ny blød og rund krop regner jeg med at rocke det!
See you on the flip side...

Årets Baby

Jeg vil gerne nominere Prins Arthur til 'Årets CaféBaby'. Med fare for at Nemesis kommer styrtende tilbage og fester, så vil jeg helt neutralt og lige så stille juble over, at Prinsen igen igen klarede et cafebesøg til absolut topkarakter. Først 1 time i voksi-fængslet i kareten og derefter i armene på cafe latte-drikkende mor. Vi er et godt team.

Muligvis har Prinsen i meget tidlig alder (måske er det endda medfødt) udviklet evnen til at lukke helt af i situationer med kvinder, café og small talk samtaler. I hvert fald lød sultskriget i babyalarmen, men blev akut afblæst da han kom ind i på caféen. Har sjældent se baby fald så hurtigt i søvn igen. Med snorkelyd. Han overvejede først mad igen, da vi ramte indkørslen. Her skal han også have min dybeste taknemmelighed for først at aflevere ble, der kunne nomineres til 'Årets Ble', i kategorien 'Fra Top til Tå', efter hjemkomsten.

Prins Salighed

Hvis man virkelig skal få gjort Prins Arthur blød i knæene, kræver det hverken nintendo eller mudderpøle. Hans svage punkt er fundet, og som den udspekulerede mor jeg er, udnyttes det groft. Sagen er, at han er vild med at få børstet øjenbryn. Og pande. Og næse. Håret er ikke et hit. Men at blive børstet i ansigtet - DET rykker højt på nydelses-listen. Så jeg har anskaffet tandbørste til formålet. Næste investering bliver blød pudderbørste. Til efterbehandling. Forsøgte at finde aroma-terapilys til optimal spa-stemning. Men så forelsket har Nordjyden og jeg vist aldrig været. Huset indholder i hvert fald hverken røgelsespinde eller æstetiske olier.

Nu er Prinsen gået i saligheds-koma. Akkompagneret af Mads Langer på PC'en. Det tog 5 minutters bearbejdelse at få alene-blog-og-kaffe-tid. Hvis Prinsen engang åbner Skønhedsklinik, håber jeg at Min Stærke Nordjyde tilgiver mig. Og så håber jeg, at han finder pæn mand at drive virksomheden med. Gerne frisør.
Men indtil vi finder ud af om han er Make-up-mand eller revisor, håber jeg at han nyder at være vores. Her.

Vi havde ellers fået installeret Sansegynge midt i stuen. Fordi det skulle være så godt (Og dyrt!) på Rudolf Steiner- og motorikmåden. Men pladsen på bordet er åbenbart mere eftertragtet. Forsøgte ellers både med 'Weeee' og 'Ihhh' lyde at sælge konceptet. Prinsen så skeptisk ud. Så han fulgte med op på bordet. Så længe vilddyret ikke triller, er det også skønt at have han gryntende og gabende i nærheden. Så der lige kan nusses i hår og fanges undvigen sut.

Prins Arthur bliver 2 måneder i dag. I nat blev jeg mødt af kærlighedsseddel i køleskabet. Den findes stadig. Kærligheden. Også blandet flasker og bæ-bleer. Og mørke rander under øjnene.

12 timer

Fik lov til at sove 12 timer i nat. I streg. Uforstyrret. Alene. Tolv timer.
Har ondt i ryggen af at ligge i koma så længe. På den gode måde. Og jeg gør det gerne igen. Fra min Mutti sagde 'jeg tager Arthur-vagt hele natten, hvis du trænger til at sove lidt' - og til der kom høje Zzzzz-lyde fra mig tog præcist 2 glas hvidvin. Taget i 4 slurke. Sammenlagt. Vigtigt at være optimalt afslappet forstås.
Var så udhvilet i morges, at jeg overvejede lang og frisk løbetur. Med bækkenløsning og det hele. Muligvis barfodet. Kom dog hurtigt til fornuft og valgte hot date med vidunder-coffee-maker i stedet for. Og lun skummet mælk. Med chokoladesirup. Fornuftigt.

Har også nået lavet familiehemmeligheder i dag.

Familie

Har pakket sydfrugterne, Prins Arthur og Frans i det pinke lyn og taget på rekreation hos Mutti og Papa. Min Lillesøs er også stødt til flokken. Så er alle samlet. Her er masser af kærlighed og hjemmebagt brød. Og kaffe. Masser af kaffe. Min Papa har sådan et vidunder agregat, der kan lave skøn, friskkværnet kaffe. Den var ude af drift henover sommeren. Det var en anspændt tid, hvor Sigfreds Kaffebar tjente styrtende. Købt af hungrende kaffe-abstinens rystende mand.

Hjemme i reden, hvor Lillesøs og jeg er vokset op, er der rigelige mængder af plads, rummelighed, frisk luft og musik. Det er stedet, hvor et toilet deles af 4 mennesker. På én gang. Hvor 'vi kører om 15 minutter' betyder NU. Og hvor der altid er grund til at drikke Asti. Her kan man blive vækket af 'We will praise the name of the Lord' for fuld udblæsning på B&O'en kl. 7, fordi man skal op og have noget ud af dagen.
Det er desværre ikke stedet, hvor man er vild med at tage Prinsen en hel nat. Selvom jeg har forsøgt at sælge konceptet med natteroderi og flasker ret godt. Muligvis røber helt mørke rander under øjnene at jeg lyver.